Search for a command to run...
Dato
10. marts 2023
Emner
Aftaleret, Forligsaftale, Misligholdelse, Immaterialretlige aspekter, Bevisførelse
Dokument
Parter
v/ Johan Løje
v/ Jonas Lykke Hartvig-Rovsing
Dommere
Relaterede love
Sagen angår en tvist mellem to snedkerfirmaer, Garde Hvalsøe A/S (Sagsøger) og Scharling Woodwork ApS (Sagsøgte), om fortolkningen og misligholdelsen af en forligsaftale indgået den 10. marts 2020. Forliget blev indgået, efter at Garde Hvalsøe havde fremsat krav om krænkelse af deres ophavsret og markedsføringsret i forbindelse med Scharling Woodworks køkkendesigns (Model Lundgaard Tranberg, Minimal og Dinesen).
Ifølge forligsaftalens punkt 3 forpligtede Scharling Woodwork sig til ikke fremover at producere, markedsføre eller sælge køkkener, der var "fremtoningsmæssigt identiske" med tre specifikke køkkener fra Scharling Woodwork selv (Køkken 1, 2 og 3), som var afbildet i aftalen. Det blev yderligere præciseret, at:
(i) køkkener, der afviger i fremtoningsmæssig identitet, men indeholder identiske funktionelle elementer eller teknikker, samt (ii) benyttelsen af enkeltelementer, eksempelvis fingertapning, ikke omfattes af nærværende forpligtelse.
Garde Hvalsøe påstod, at Scharling Woodwork misligholdt aftalen ved fortsat at markedsføre en række andre køkkendesigns (oplistet i påstand 2), som Garde Hvalsøe mente var fremtoningsmæssigt identiske med de tre omhandlede køkkener og derved krænkelser af Garde Hvalsøes design.
Scharling Woodwork påstod frifindelse og argumenterede for, at forliget skulle fortolkes snævert. De gjorde gældende, at "fremtoningsmæssigt identisk" i lyset af forhandlingsforløbet betød "helt identisk" (én-til-én kopi), og at formålet var at udelukke reproduktion af de tre konkrete afbildede køkkener, men ikke at monopolisere generiske snedkerteknikker. De påpegede, at de omtvistede køkkener allerede var markedsført før forligets indgåelse.
Under sagen blev der gennemført syn og skøn, hvor en skønsmand sammenlignede Garde Hvalsøes og Scharling Woodworks designs. Skønsmanden konkluderede, at der var ligheder (f.eks. massivt træ, synlige tapsamlinger), men også tydelige forskelle. Skønsmanden fandt, at der ikke var tale om "helt identiske" designs, og at lighederne ofte skyldtes sammenfaldende brug af almindeligt kendte håndværksmæssige teknikker.
| Part | Påstand 1 (Misligholdelse) |
|---|
| Påstand 2 (Forbud) |
|---|
| Påstand 3 (Fjernelse af afbildninger) |
|---|
| Påstand 4 (Kompensation) |
|---|
| Garde Hvalsøe | Anerkendelse af misligholdelse | Forbud mod 9 designs | Pålægges at fjerne afbildninger | 1.250.000 kr. |
| Scharling Woodwork | Afvisning, subsidiært frifindelse | Frifindelse | Frifindelse | Frifindelse |
Garde Hvalsøe baserede sit erstatningskrav (1.250.000 kr.) på en analogi til immaterialretlig praksis, der inkluderede rimeligt vederlag (anslået 15-20% af omsætningen på ca. 2,65 mio. kr.) og erstatning for tabt fortjeneste, idet de argumenterede for 1:1 substitution mellem parternes produkter. Scharling Woodwork bestred dette og mente, at kravet skulle opgøres efter almindelige kontraktretlige principper, og at Garde Hvalsøes opgørelse var uproportional og udokumenteret.
Scharling Woodwork ApS blev frifundet for alle Garde Hvalsøe A/S’s påstande.
Retten fastslog, at fortolkningen af forligsaftalens punkt 3 – om at Scharling Woodwork ikke måtte producere køkkener, der var "fremtoningsmæssigt identiske" med tre af deres egne tidligere afbildede køkkener – skulle ske i lyset af de forudgående forhandlinger.
Retten lagde vægt på, at Scharling Woodwork under forhandlingerne tydeligt havde modsagt sig en bred fortolkning, der dækkede Garde Hvalsøes generelle karakteristika, og i stedet insisterede på en snæver forpligtelse om at undgå at producere helt identiske køkkener.
Retten finder, at der ikke er tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at forstå forliget som anført af Garde Hvalsøe, men at punkt 3 i forligsaftalen må forstås således, at punktet vedrører de tre afbildede køkkener og køkkener, der er identiske med disse.
Da de fremlagte billeder af de påståede misligholdende køkkener viste større eller mindre udsnit, og da forligsteksten ikke indeholdt en nærmere angivelse af de tre referencemodellers karakteristika, fandt retten, at det ikke var muligt at fastslå, at de omtvistede køkkener var identiske med de i forligsaftalen omtalte. Scharling Woodwork blev derfor frifundet, da misligholdelse ikke var godtgjort.
Sagsomkostninger: Garde Hvalsøe blev pålagt at betale 180.000 kr. i sagsomkostninger til Scharling Woodwork. Udgiften til syn og skøn blev dog ikke inkluderet i omkostningsbeløbet, da retten fandt, at skønserklæringen ikke var nødvendig for sagens forsvarlige udførelse, jf. Retsplejeloven § 316, stk. 1, da spørgsmålene vedrørte en irrelevant sammenligning mellem Garde Hvalsøes og Scharling Woodworks designs frem for fortolkningen af forliget.
Dommen er anket til Østre Landsret den 24. marts 2023. Ankesagen er sluttet uden dom ved Østre Landsret den 21. juni 2023.
2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte
Sagen omhandler, hvorvidt Sagsøgte, Byggmax Group AB (BG), har misligholdt en forligs- og sameksistensaftale indgået med Sagsøger, Bygma Gruppen A/S (BYGMA), den 26. juni 2020. Misligholdelsen påstås at være sket i forbindelse med BG's erhvervelse af datterselskabet BygMax A/S i 2022 og dette selskabs fortsatte anvendelse af kendetegnet og virksomhedsnavnet BYGMAX samt tilhørende figurmærker. BYGMA og BYGMAX opererer begge inden for salg af byggematerialer til private og professionelle kunder i Norden.
I 2018 havde BYGMA opnået medhold i en indsigelsessag mod BygMax A/S ved Ankenævnet for Patenter og Varemærker, hvilket resulterede i ophævelse af BygMax A/S’ varemærkeregistrering af ordmærket BYGMAX (bilag 16). Forligs- og sameksistensaftalen fra 2020 blev indgået for at regulere parternes (BYGMA og BG) fremtidige sameksistens på markedet, primært vedrørende BG's eget mærke BYGGMAX.
BG erhvervede BygMax A/S i foråret 2022 uden at orientere BYGMA forinden. Efter erhvervelsen fastholdt BygMax A/S brugen af BYGMAX-mærket i Danmark. BYGMA anførte, at aftalen blev indgået under forudsætning af, at BG ville rebrande BygMax A/S, og at BG's egne svenske advokater havde bekræftet, at BYGMAX-mærkerne kun ville blive brugt i en begrænset overgangsperiode for at tillade integration i BG-koncernen.
| Part | Påstand | Beløb/Handling |
|---|---|---|
| BYGMA (Principalt, P1) | Anerkendelse af misligholdelse af aftalen. | N/A |
| BYGMA (P2) | Påbud om ophør af BYGMAX-mærkebrug (via BG's kontrol). | Ophør af brug |
| BYGMA (P3) | Erstatning. | 250.000 kr. |
| BG | Afvisning af P1, subsidiært frifindelse. Frifindelse for P2 og P3. | Frifindelse |
BYGMA's anbringender:
Retten blev præsenteret for et citat fra BG's svenske advokat: “We can confirm that Bygmax trademarks only will be used during a limited period, in order to allow Bygmax business to be integrated in Byggmax.”
BG's anbringender:
Retten fokuserede primært på fortolkningen af forligs- og sameksistensaftalen, idet det blev slået fast, at der ikke var tale om en tvist om overtrædelse af varemærkelovgivningen.
Sagen angik, hvorvidt Grønagergård Savværk A/S’ (Sagsøgte) produktion, markedsføring og salg af "Norwin-shelteren" udgjo...
Læs mereSagen angik et kommercielt søgsmål, hvor sagsøger, **Greengo Energy A/S** (et dansk selskab i den grønne energisektor), ...
