Search for a command to run...
Dato
12. august 2020
Emner
Markedsføringsloven, Efterligning, God markedsføringsskik, Kommerciel konflikt
Dokument
Parter
v/ Mikkel Kleis
v/ Frank Bøggild
Dommere
Relaterede love
Sagen angik, hvorvidt DIXIE ApS (Sagsøgte) ved markedsføring og salg af en serie af tasker havde krænket DEPECHE & CO A/S' (Sagsøger) rettigheder og handlet i strid med god markedsføringsskik ved at efterligne Sagsøgers karakteristiske design og varemærke-lignende elementer, specifikt på en populær taskemodel.
Sagsøgeren, som er en veletableret spiller inden for lædervarer, hævdede, at de pågældende tasker fra DIXIE ApS udgjorde en utilbørlig efterligning af Sagsøgerens beskyttede eller indarbejdede design og unikke stil. Sagsøger gjorde gældende, at taskerne ikke blot var funktionelt ens, men også visuelt så tæt på Sagsøgerens produkter, at det skabte risiko for forveksling blandt forbrugerne.
Sagsøgeren påberåbte sig overtrædelse af Markedsføringsloven § 3, stk. 1, idet efterligningen blev anset for at være i strid med god skik. Sagsøger krævede:
Sagsøgte argumenterede for, at der ikke forelå nogen overtrædelse af markedsføringsloven eller andre rettigheder. De hævdede, at designet var generisk og inden for de almindelige rammer for modebranchen, hvor tendenser naturligt følges. Sagsøgte understregede, at deres tasker bar tydelige varemærkeangivelser, som klart differentierede dem fra Sagsøgerens produkter, og at de relevante forbrugere var i stand til at skelne mellem de to mærker.
DIXIE ApS fremførte, at det af Sagsøger påberåbte design ikke havde opnået den fornødne særprægsdygtighed, og at forbrugerne derfor ikke ville associere det generelle taskedesign med DEPECHE & CO alene.
Retten foretog en sammenligning af de to taskemodeller, hvor der blev fokuseret på specifikke designelementer såsom placering af lynlåse, remmes udformning og materialevalg. Selvom retten anerkendte visse ligheder, fandt man, at DIXIE ApS' tasker var tilstrækkeligt differentierede, navnlig grundet de forskelle, der var synlige i varemærkeplacering og mindre detaljer i hardwaren. Retten konkluderede, at der ikke var risiko for umiddelbar forveksling hos den almindelige, oplyste og rimeligt agtpågivende gennemsnitsforbruger.
Retten vurderede dog også, hvorvidt DIXIE ApS havde snyltet utilbørligt på Sagsøgers indsats, jf. principperne i Markedsføringsloven § 1. Retten fandt, at Sagsøger havde investeret betydeligt i markedsføring af det specifikke design, men at DIXIE ApS' handlinger faldt inden for rammerne af, hvad der måtte accepteres som legitim konkurrence.
| Part | Påstand | Resultat | Kommentar | |------|---------|----------|-----------| | DEPECHE & CO A/S | Forbud og 250.000 kr. | Frifindelse (hovedkrav) | Ikke utilbørlig efterligning | | DIXIE ApS | Frifindelse | Medhold | Legitimation for salg |
Sø- og Handelsretten frifandt DIXIE ApS for de af DEPECHE & CO A/S nedlagte påstande om forbud, erstatning og godtgørelse.
Retten lagde vægt på, at selvom der var visse ligheder mellem parternes produkter, var taskerne fra DIXIE ApS tilstrækkeligt differentierede fra DEPECHE & CO A/S’ design, herunder via tydelige varemærke- og logoelementer. Retten fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at DIXIE ApS havde handlet i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1 eller princippet om god markedsføringsskik. Der blev heller ikke godtgjort en utilbørlig snyltning.
Sagsøgeren, DEPECHE & CO A/S, blev dømt til at betale sagens omkostninger til DIXIE ApS med et beløb på 65.000 kr. til dækning af advokatomkostninger, fastsat i henhold til Retsplejeloven § 334.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Denne sag vedrørte, hvorvidt Nordlux A/S ved salg af en række lamper, herunder modellerne 'L', 'S' og 'O', havde krænket Secto Design Oys ophavsret til deres velkendte designerlamper, især den SECTO-serien. Sagen fokuserede på de karakteristiske lameller og den arkitektoniske formgivning, som Secto Design har opnået anerkendelse for siden starten af 2000'erne. Nordlux solgte de pågældende modeller til betydeligt lavere priser, hvilket ifølge Sagsøger udgjorde en utilbørlig udnyttelse af Secto Designs investeringer og omdømme.
Secto Design Oy hævdede, at deres lamper opfyldte kravene for værkhøjde i henhold til Ophavsretsloven § 1 og at Nordlux' modeller var slaviske eller nærtliggende efterligninger. Desuden påstod Secto Design, at Nordlux' markedsføring og salg af produkterne var i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3.
Hovedkrav fra Secto Design:
Nordlux A/S krævede frifindelse og argumenterede for, at:
Nordlux fastholdt, at "den æstetiske helhedsindtryk af deres lamper adskilte sig markant fra Secto Designs produkter, hvilket eliminerede risikoen for forveksling blandt relevante forbrugere."
Retten gennemgik detaljerede fotografiske beviser og eksperterklæringer om lampedesignets ligheder og forskelle. Der blev fremlagt dokumentation for salgsvolumen og prispunkter, som bekræftede, at Nordlux' produkter lå i et lavere prissegment end Secto Designs originaler. Et centralt spørgsmål var, om de grundlæggende designvalg, såsom brugen af lameller til at rette lyset, var teknisk nødvendige eller kunstnerisk frie.

Sagen angik Nordtronic A/S’ (Sagsøger) begæring om midlertidigt forbud og beslaglæggelse mod Scan Products D T ApS (Sags...
Læs mere
Sagen angik en begæring om midlertidigt forbud og påbud, anlagt af Gimeg Nederland B.V. (Gimeg) mod SCHOU COMPANY A/S (S...