Search for a command to run...
Dato
1. april 2019
Emner
Konkurs, Ledelsesansvar, Selskabsret, Erstatning, Omstødelse
Dokument
Parter
v/ Michael Serring
v/ Jacob Smith Madsen
Dommere
Relaterede love
Sagen omhandlede et erstatningskrav rejst af X under konkurs (konkursboet) mod selskabets tidligere eneaktionær og direktør, X. Konkursboet gjorde gældende, at X havde handlet ansvarspådragende og i strid med god selskabsledelse i perioden op til selskabets konkurs, hvilket havde forårsaget betydelige tab for kreditorerne og for selve selskabet.
Konkursboet anklagede X for flere kritiske handlinger og undladelser, herunder:
Konkursboet krævede samlet set 5.500.000 kr. i erstatning som kompensation for det tab, som kreditorerne havde lidt som følge af X's forsætlige eller uagtsomme handlinger.
Advokat Michael Serring argumenterede for, at "den manglende udarbejdelse af retvisende regnskaber kombineret med de betydelige dispositioner, der blev foretaget i strid med selskabets tarv, klart dokumenterer, at X har handlet groft uagtsomt og derved pådraget sig erstatningsansvar."
X (repræsenteret ved advokat Jacob Smith Madsen) påstod frifindelse og argumenterede for, at:
Retten skulle afgøre, om X havde handlet ansvarspådragende som ledelsesmedlem, og om der var årsagssammenhæng mellem X's handlinger og det lidte kreditor-tab, som boet forsøgte at inddrive.
Retten fandt, at X som selskabets direktør og eneaktionær havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at handle i overensstemmelse med de pligter, der påhviler ledelsen, herunder pligten til at overvåge selskabets økonomiske stilling og gribe ind ved kapitaltab.
Retten lagde vægt på, at X havde videreført driften i en længere periode, hvor der ikke var realistisk udsigt til retablering af kapitalgrundlaget. Ydermere fandt retten, at dispositionerne kort før konkursen, hvor X overførte et betydeligt beløb til sig selv, ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som værende tilbagebetaling af gæld, men snarere en reduktion af selskabets aktiver til skade for de øvrige kreditorer.
Retten udtalte specifikt, at "det påhviler ledelsesmedlemmet en skærpet pligt til at handle i selskabets og i sidste ende kreditorernes interesse, når selskabets økonomiske situation er kritisk. Denne pligt er overtrådt i henhold til Selskabsloven § 361."
Retten statuerede erstatningsansvar for de dispositioner, der skete efter det tidspunkt, hvor insolvensen burde have været erkendt. Retten fastsatte et erstatningsbeløb på 3.200.000 kr. til konkursboet, idet boet fik delvist medhold i sine krav. X blev endvidere pålagt at betale sagens omkostninger.
| Part | Krav (DKK) | Afgørelse | Resultat |
|---|---|---|---|
| Konkursboet | 5.500.000 | Tildelt 3.200.000 | Delvist Medhold |
| X | Frifindelse | Dømt | Betale 3.200.000 |

Sagen omhandlede kurator i boet efter X under konkurss krav om omstødelse af en række betalinger, som X havde foretaget til sagsøgte XX i perioden tæt op til fristdagen. Kurator gjorde gældende, at betalingerne, som samlet set udgjorde 400.000 kr., var sket på et tidspunkt, hvor X var insolvent, og at betalingerne var usædvanlige, og dermed kunne omstødes i medfør af Konkursloven § 64, stk. 1.
Kurator argumenterede for, at betalingerne udgjorde en begunstigelse af XX frem for de øvrige kreditorer. Kurator fremhævede følgende faktorer:
XX påstod frifindelse og bestred, at betingelserne for omstødelse var opfyldt. De hævdede, at betalingerne var sket som led i den almindelige forretningsgang og dækkede fakturerede ydelser, der var leveret i den pågældende periode. XX fastholdt, at de handlede i god tro og ikke havde konkret viden om X’s insolvens.
Retten foretog en konkret vurdering af de to primære betalinger, Betaling A og Betaling B, i forhold til Konkursloven § 64, stk. 1. Retten lagde vægt på transaktionens karakter og sagsøgtes kendskab eller burde-kendskab til X's vanskeligheder.
Retten udtalte, at "timingen og det pludselige opgør af den ældre gældspost (Betaling A) faldt uden for rammerne af almindelig forretningsdrift. I lyset af den tætte relation mellem X og XX, burde XX have indset, at betalingen var til skade for boets øvrige kreditorer."
Retten konkluderede, at Betaling A opfyldte betingelserne for omstødelse, men at Betaling B på 150.000 kr. kunne anses som en sædvanlig betaling for nyligt leverede ydelser, hvorfor ond tro ikke kunne bevises i relation til denne del af kravet.

Sagen omhandlede konkursboet efter **Zelecting ApS**' krav mod A/S Komponent om omstødelse (anfægtelse) af visse betalin...
Læs mere
Sagen omhandlede et krav om omstødelse rejst af konkursboet efter selskabet **x under konkurs** mod sagsøgte **xx**. Kon...

Kursus afholdes:
28. maj Vejle
21. oktober Hvidovre