Sag om påstået krænkelse af Markedsføringsloven ved efterligning af dørgreb

Sagsøgtes påstande og argumenter

Kyner påstod frifindelse og bestred, at dørgrebene stammede fra Søe-Jensen. Kyner argumenterede, at designene var ældgamle, klassiske designs, der kunne dateres flere hundrede år tilbage til historicismen og renæssancen, og som ingen kunne hævde ophavsret til. Kyner fremhævede, at designene er en del af en lang gørtlertradition, hvor man 'låner' hinandens design. Kyner understregede også:

• Kyner bruger trykstøbning, mens Søe-Jensen bruger sandstøbning, hvilket skaber betydelige (omend subtile) forskelle i formgivningen, og at der derfor ikke var tale om slaviske kopier.
• Søe-Jensen har ikke bevist, at de nuværende selskabsenheder (stiftet 2019) har erhvervet rettighederne fra de tidligere, opløste selskaber.
• Søe-Jensen har ikke dokumenteret en tilstrækkelig markedsposition eller kendskabsgrad til, at grebene kunne fungere som kendetegn for virksomheden. Eksperter (Mogens Christensen, Jan Henriksen m.fl.) støttede Kyners synspunkt om grebenes historiske karakter og Søe-Jensens manglende førende markedsposition.

Rettens vurdering af rettigheder og beskyttelse

Retten fandt, at Kyner's dørgreb var visuelt nærgående efterligninger af Søe-Jensens versioner (som var moderniseret i 1990'erne) og fremstod markedsmæssigt forvekslelige og kommercielt identiske. På trods af den store lighed lagde retten vægt på de grundlæggende betingelser for beskyttelse efter MFL.

Retten finder dog på det foreliggende grundlag, at Søe-jensen & Co. ApS ikke har godtgjort at have rettighederne til de oprindelige design af de af sagen omfattede dørgreb.

Retten konkluderede, at Søe-Jensen ikke havde godtgjort, at dørgrebene havde tilstrækkeligt særpræg til at nyde beskyttelse efter markedsføringsloven. Vidneforklaringerne bekræftede, at Søe-Jensen ikke havde en betydelig markedsposition, og at sagsøger ikke havde oplyst nærmere om salg af de enkelte dørgreb eller foretaget aktiv markedsføring af dem. Dermed faldt grundlaget for beskyttelse bort.

KYNER & CO. ApS blev frifundet for Søe-jensen & Co. ApS' påstande om overtrædelse af Markedsføringsloven § 3 og § 22.

Retten fandt, at sagsøger ikke havde godtgjort, at dørgrebene havde det nødvendige særpræg og den markedsposition, der kræves for beskyttelse efter Markedsføringsloven, selvom Kyner's produkter var nærgående efterligninger.

Søe-jensen & Co. ApS blev pålagt at betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til KYNER & CO. ApS.