Search for a command to run...
Dato
14. juni 2019
Emner
Konkursret, Ledelsesansvar, Omstødelse, Selskabsret
Dokument
Parter
v/ René Møller-Olsen
v/ Torben Stenius
Dommere
Relaterede love
Sagen vedrørte et omfattende erstatningskrav rejst af konkursboet efter selskabet X under konkurs (repræsenteret ved bobestyrer) mod selskabets tidligere ledelse, der var repræsenteret ved det sagsøgte selskab X (i denne kontekst anset som den ansvarlige ledelse eller nærtstående part).
Konkursboet gjorde gældende, at sagsøgte havde foretaget dispositioner i månederne op til konkursdekretet, som enten var i strid med god selskabsledelse, eller som kunne omstødes efter Konkursloven. Konkursboet krævede erstatning for tab påført kreditorerne som følge af uforsvarlig drift i insolvenstidspunktet samt omstødelse af specifikke betalinger til relaterede selskaber.
Konkursboets primære anbringender var:
To hoveddispositioner var genstand for kravet:
| Disposition | Beløb (DKK) | Konkursboets påstand |
|---|---|---|
| Overførsel A | 850.000 | Omstødelig betaling af gammel gæld |
| Gældseftergivelse B | 1.200.000 |
| Værdiforringende disposition i insolvensperioden |
Sagsøgte påstod frifindelse. Advokaten argumenterede for, at de handlinger, der førte til tabet, var foretaget i et legitimt, omend mislykket, forsøg på at restrukturere og redde virksomheden. Sagsøgte hævdede, at de på betalingstidspunktet havde en reel forventning om, at yderligere kapital ville blive tilført, og at betalingerne (herunder Overførsel A) var nødvendige for at holde driften i gang og undgå øjeblikkelig standsning, hvilket ville have resulteret i et endnu større tab for kreditorfællesskabet. Endvidere blev det bestridt, at sagsøgte havde den fornødne subjektive viden om insolvens, der er et krav for omstødelse efter Konkursloven § 74.
Sagsøgte anførte, at "Disposition A var en forudsætning for en nødvendig leverance, som kunne have vendt selskabets negative udvikling, og den var derfor ikke foretaget med utilbørlig hensigt."
Retten fandt, at konkursboet delvist fik medhold i sine krav, idet retten både fandt grundlag for erstatningsansvar og omstødelse af én af de primære dispositioner.
Vedrørende Ledelsesansvar: Retten vurderede, at ledelsen burde have indstillet driften på et tidligere tidspunkt, da selskabet objektivt set var insolvent. Retten fandt dog kun delvist kausalitet mellem den uforsvarlige drift og det samlede tab, idet en del af tabet var uundgåeligt.
Vedrørende Omstødelse: Retten fandt, at Overførsel A på 850.000 kr. kunne omstødes. Betalingen blev anset for at være sket på et tidspunkt, hvor ledelsen burde have indset, at selskabet var insolvent, og at betalingen favoriserede en enkelt kreditor utilbørligt, jf. Konkursloven § 64, stk. 2. Kausaliteten for Gældseftergivelse B blev ikke godtgjort i tilstrækkelig grad til at berettige omstødelse.
Sagsøgte blev derfor dømt til at betale konkursboet 850.000 kr. samt en mindre del af det rejste erstatningskrav, i alt 1.100.000 kr.
Sagsomkostninger blev fastsat forholdsmæssigt.
Kursus afholdes:
21. - 22. oktober i Hvidovre
23. - 24. oktober i Vejle
Sagen omhandlede kurator i boet efter X under konkurss krav om omstødelse af en række betalinger, som X havde foretaget til sagsøgte XX i perioden tæt op til fristdagen. Kurator gjorde gældende, at betalingerne, som samlet set udgjorde 400.000 kr., var sket på et tidspunkt, hvor X var insolvent, og at betalingerne var usædvanlige, og dermed kunne omstødes i medfør af Konkursloven § 64, stk. 1.
Kurator argumenterede for, at betalingerne udgjorde en begunstigelse af XX frem for de øvrige kreditorer. Kurator fremhævede følgende faktorer:
XX påstod frifindelse og bestred, at betingelserne for omstødelse var opfyldt. De hævdede, at betalingerne var sket som led i den almindelige forretningsgang og dækkede fakturerede ydelser, der var leveret i den pågældende periode. XX fastholdt, at de handlede i god tro og ikke havde konkret viden om X’s insolvens.
Retten foretog en konkret vurdering af de to primære betalinger, Betaling A og Betaling B, i forhold til Konkursloven § 64, stk. 1. Retten lagde vægt på transaktionens karakter og sagsøgtes kendskab eller burde-kendskab til X's vanskeligheder.
Retten udtalte, at "timingen og det pludselige opgør af den ældre gældspost (Betaling A) faldt uden for rammerne af almindelig forretningsdrift. I lyset af den tætte relation mellem X og XX, burde XX have indset, at betalingen var til skade for boets øvrige kreditorer."
Retten konkluderede, at Betaling A opfyldte betingelserne for omstødelse, men at Betaling B på 150.000 kr. kunne anses som en sædvanlig betaling for nyligt leverede ydelser, hvorfor ond tro ikke kunne bevises i relation til denne del af kravet.
Sagen angik et krav fra konkursboet (Sagsøger) efter selskabet X mod sagsøgte, den tidligere **hovedaktionær og direktør...
Læs mereDenne sag vedrører kurators krav om omstødelse af dispositioner foretaget af det konkursramte selskab (repræsenteret ved...
