Sag om påstået misligholdelse af forligs- og sameksistensaftale vedrørende varemærkeretten BYGMAX

BYGMA's anbringender:

• BG misligholdt aftalen ved at erhverve og fortsat lade datterselskabet BygMax A/S anvende BYGMAX-mærket, som var forveksleligt med BYGMA (fundet forveksleligt af Ankenævnet i 2019).
• BG’s egne advokater havde forud for aftalen anerkendt forvekslingsrisikoen mellem BYGMA og BYGMAX og efter erhvervelsen lovet at udfase brugen af BYGMAX (Bilag 20, 27).

Retten blev præsenteret for et citat fra BG's svenske advokat: “We can confirm that Bygmax trademarks only will be used during a limited period, in order to allow Bygmax business to be integrated in Byggmax.”

• Den fortsatte brug af BYGMAX, herunder i farvekombinationerne rød, hvid og sort, udgør en intensivering og skaber forvekslingsrisiko og dermed et tab for BYGMA. Erstatningskravet på 250.000 kr. var skønsmæssigt fastsat, med inspiration fra reglerne om rimeligt vederlag i Varemærkeloven § 43.

BG's anbringender:

• Aftalen regulerer ikke brugen af BYGMAX eller andre mærker end BYGGMAX, da alle forpligtelser i aftalen vedrører BYGGMAX (med dobbelt-G). Der er intet grundlag for at foretage en udvidende fortolkning i modstrid med aftalens ordlyd.
• BYGMA havde i årene 2002-2022 (før BG’s erhvervelse) forholdt sig passivt over for BygMax A/S’ brug af BYGMAX-mærket, og aftalen blev indgået for at løse en konkret konflikt vedrørende BYGGMAX.
• Påstand 1 skulle afvises, da BYGMA ikke havde selvstændig retlig interesse i en anerkendelsesdom, når påstanden reelt var et anbringende for P2 og P3.
• Der er intet grundlag for at ”skele til” de immaterialretlige erstatningsregler, da sagen udelukkende er kontraktretlig.

Rettens fokus

Retten fokuserede primært på fortolkningen af forligs- og sameksistensaftalen, idet det blev slået fast, at der ikke var tale om en tvist om overtrædelse af varemærkelovgivningen.

Sø- og Handelsretten afviste Bygma Gruppen A/S’ påstand 1 (anerkendelse af misligholdelse) og frifandt Byggmax Group AB for de øvrige påstande (påbud og erstatning).

1. Afvisning af Påstand 1 (Anerkendelsespåstand): Retten fandt, at Bygma Gruppen A/S ikke havde retlig interesse i en selvstændig påkendelse af påstand 1, da dens indhold ikke var videre end de spørgsmål, der skulle afgøres i forbindelse med påstand 2 (påbud) og 3 (erstatning).

2. Frifindelse for Påstand 2 og 3 (Misligholdelse og Erstatning): Retten vurderede, at det grundlæggende spørgsmål var, om sameksistensaftalen regulerede BG-koncernens brug af mærket ”BYGMAX”. Retten lagde vægt på aftalens ordlyd og fandt, at denne fremstod præcist formuleret.

Retten udtalte, at hverken parternes forudgående korrespondance (herunder brevet fra Zacco i 2018 og advokatbrevet fra 2022), Peter Christiansens forklaring eller andre anbringender kunne føre til en fravigelse af ordlyden.

Konklusion: Aftalen regulerede ikke Byggmax-koncernens anvendelse af mærket ”BYGMAX” og det tilknyttede figurmærke. Dermed var BygMax A/S’ brug af mærkerne ikke i strid med sameksistensaftalen, og Byggmax Group AB havde derfor ikke misligholdt aftalen.

Sagsomkostninger: Da sagen blev anset for en rent kontraktretlig tvist, faldt den uden for Retshåndhævelsesdirektivets (2004/48/EF) anvendelsesområde. Bygma Gruppen A/S blev pålagt at betale 45.000 kr. ekskl. moms i sagsomkostninger til Byggmax Group AB.

Dommen er anket til Østre Landsret den 21. november 2024.

Midlertidigt forbud mod brug af varemærket "JCN" i tømrervirksomhed

Sagen omhandlede spørgsmålet, om sagsøgte, JCN Tømrer ApS, ved brug af firmanavnet JCN Tømrer ApS, overtrådte sagsøgeren...