Search for a command to run...
Dato
2. juni 2023
Emner
Midlertidigt forbud, Markedsføringsret, Forretningshemmeligheder, Brugerdata
Dokument
Parter
v/ Michael Christiani Havemann
v/ Rasmus Vang
v/ Rasmus Vang
Dommere
Relaterede love
Sagen omhandlede Dansk Boligforsikring A/S' (DBF) begæring om midlertidigt forbud og påbud over for WIA I/S (WIA) og Willis Towers Watson I/S (WTW) mod fortsat at håndtere forsikringsprodukter, der var udstedt efter ophøret af parternes mangeårige samarbejde ved udgangen af 2021. DBF mente, at produkterne var "kontaminerede", fordi de var baseret på forespørgsler indhentet ved ulovlig brug af DBF's eksklusive "brugerdata" (oplysninger om ejendomsmæglere og boligadvokater).
DBF og WIA havde et tæt samarbejde om salg af ejerskifteforsikringer siden 2003. Efter samarbejdets ophør indgik WIA et nyt partnerskab med Alm. Brand Forsikring A/S (ABF). Konflikten opstod, fordi DBF hævdede, at WIA uberettiget havde anvendt DBF’s kunde- og brugerdata, herunder det unikke AgentID, til at overføre DBF’s kundekreds til ABF.
En tidligere sag ved Københavns Byret (7. december 2022) resulterede i et forbud mod WIAs brug af DBF’s data. Nærværende sag var en opfølgning, hvor DBF ønskede at forbyde enhver håndtering af de produkter (tekniske rapporter, tilbud og policer), der blev udstedt i perioden 1. januar 2022 til 7. december 2022, idet de ansås for at være et "direkte produkt af de sagsøgtes uberettigede brug af brugerdata."
DBF nedlagde to typer påstande, begge rettet mod aktiviteter i perioden 1. januar til 7. december 2022:
WIA og WTW påstod afvisning, subsidiært nægtelse af fremme, og gjorde gældende, at:
Under sagen blev der fremlagt omfattende teknisk dokumentation fra WIA (Trifork-rapporter), som detaljeret redegjorde for de deaktiverings- og valideringsprocesser, WIA havde implementeret for at sikre, at AgentID'er og DBF-data ikke blev anvendt i samarbejdet med ABF efter byrettens forbud i december 2022. DBF's sagkyndige fastholdt dog, at data stadig måtte antages at blive brugt i systemernes bagvedliggende processer.
Sø- og Handelsretten tog de sagsøgtes afvisningspåstande til følge, og alle Dansk Boligforsikring A/S’s påstande blev afvist.
Retten lagde vægt på, at DBF's principale og subsidiære påstande 1.1 (forbud) var for brede og uklare til at kunne danne grundlag for en afgørelse om midlertidigt forbud, hvis overtrædelse er sanktioneret med straf (jf. Retsplejeloven § 411, stk. 1). Hverken forbuddet mod at foretage "aktiviteter af nogen art" eller mod at "ekspedere accepter" var tilstrækkeligt præcist formuleret.
Retten afviste desuden DBF’s påstand 1.2 (påbud om tilbagekaldelse) med henvisning til, at tilbuddene var afgivet af Alm. Brand Forsikring A/S. Opfyldelse af påstanden forudsatte derfor en accept fra Alm. Brand Forsikring A/S, og påstanden kunne på den baggrund ikke danne grundlag for en kendelse om midlertidigt påbud.
DBF blev pålagt at betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til WIA I/S og Willis Towers Watson I/S (75.000 kr. til hver).

Kursus afholdes:
8. oktober i Hvidovre
9. oktober i Aarhus
Kurset giver deltagerne en grundig indføring i EU's nye løngennemsigtighedsdirektiv og dets praktiske im...
Læs mere