Sø- og Handelsretten: Speditøransvar for temperaturskade på ost under transport - Egen skyld reducerer erstatningsansvar

Sagen omhandler tre samlæggede sager vedrørende regreskrav efter et tyveri fra en container, der blev transporteret fra Esbjerg Havn. Det primære krav blev rejst af forsikringsselskabet Codan Forsikring A/S, der havde erstattet tabet for godsejer, mod rederiet MSC Denmark A/S og MSC Mediterranean Shipping Company SA (MSC).

Sagernes forløb

De tre sager udgjorde en kæde af regreskrav, hvor ansvaret for transporten skulle placeres:

• Sag 1 (Codan mod MSC): Codan Forsikring A/S krævede erstatning fra MSC for tyveri, der skete under en vejtransportsegment. MSC gjorde gældende, at deres ansvar var begrænset, da tyveriet skete under vejtransport, der var udført af underleverandører.
• Sag 2 (MSC mod Dania Connect): MSC rejste regreskrav mod deres direkte kontrahent, transportformidleren Dania Connect A/S, idet de mente, at Dania Connect bar ansvaret for valget af underleverandør og selve transportens udførelse.
• Sag 3 (Dania Connect mod SAH Transport): Dania Connect A/S rejste regreskrav mod den udførende vognmand, SAH Transport v/Søren Arnold Hansen, som rent faktisk stod for vejtransporten, hvor tyveriet skete. Vognmanden hævdede, at tyveriet var et uundgåeligt fænomen, og at hans ansvar var begrænset i henhold til transportlovgivningen.

De centrale juridiske argumenter

Hovedspørgsmålet var, hvilken lovgivning der regulerede ansvaret. Parterne var enige om, at den del af transporten, hvor tyveriet skete, var reguleret af CMR-loven § 1 (internationale vejtransporter) eller eventuelt national lovgivning om fragtaftaler. Tyveriet fandt sted, mens chaufføren holdt pause, og containeren stod parkeret uden for et sikret område. Codan gjorde gældende, at MSC som kontraherende transportør var ansvarlig i henhold til CMR-loven § 17, stk. 1 for tab af gods, der opstod, mens godset var i transportørens varetægt. MSC og Dania Connect gjorde begge gældende, at tyveriet udgjorde en omstændighed, som de ikke kunne undgå, og hvis følger de ikke kunne hindre (force majeure-lignende argumenter), eller alternativt at deres erstatningsansvar var beløbsmæssigt begrænset i henhold til CMR-loven § 23.

Sagsøgerne (Codan) fastholdt, at den parkering, der førte til tyveriet, ikke opfyldte kravene til tilstrækkelig sikring af godset, og at der forelå et ansvarspådragende uagtsomhed hos den faktiske transportør, hvilket berettigede erstatning for fuldt tab og ikke kun CMR-begrænsningen i henhold til . MSC og Dania Connect argumenterede for, at tyveriet var sket trods de anvendte almindelige sikkerhedsforanstaltninger.