Sag om midlertidigt forbud og påbud vedrørende overtrædelse af lov om forretningshemmeligheder og markedsføringsloven i forbindelse med salg og markedsføring af service- og vedligeholdelsesaftaler for software.

IBS anførte, at service- og vedligeholdelse på Tier 3 og 4 udgjorde uberettiget brug af forretningshemmeligheder og at 22,5% af supportsagerne nødvendiggjorde adgang til Tier 3 eller 4. Dette know-how var erhvervet af de sagsøgte som tidligere ansatte hos IBS. IBS påstod, at AlarmPeoples handlinger krænkede Lov om forretningshemmeligheder § 2 og god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3, og medførte at kunderne brød deres licensaftaler med IBS.

IBS gjorde gældende, at AlarmPeoples ansatte kun kunne udføre sådanne service- og vedligeholdelseshandlinger, fordi de som led i deres forudgående ansættelser hos IBS havde modtaget den nødvendige oplæring og træning i know-how.

AlarmPeoples Indsigelser

AlarmPeople bestred, at de misbrugte IBS's hemmeligheder. De fremhævede, at:

• Deres supportaftaler eksplicit udelukkede arbejde med kildekoden (Tier 4) og at de ville henvise kunder til IBS ved komplekse problemer.
• Det meste supportarbejde (Tier 1 og 2) handlede om netværk, konfiguration, og standard DBA-funktionalitet, hvilket ikke var fortroligt.
• De tidligere ansattes store erfaring (op til 24 års anciennitet) var branchekendskab og individuelle færdigheder, ikke beskyttede forretningshemmeligheder, især da de ingen klausuler havde.
• IBS's trusler havde allerede medført, at den ene indgåede aftale (med Nordjyllands Beredskab) blev annulleret øjeblikkeligt, og at deres omsætning på ad-hoc support var minimal (under 20.000 kr.).

Forbudskrav

IBS nedlagde påstand om forbud (principalt, subsidiært, og mere subsidiært, fokuseret på Tier 3 og 4) samt påbud om annullering af eksisterende aftaler. AlarmPeople påstod frifindelse, idet forbudsbetingelserne i Retsplejeloven § 413 ikke var opfyldt.

Sø- og Handelsretten nægtede Innovative Business Software A/S's påstande om midlertidigt forbud og påbud fremme.

Retten lagde til grund, at der kun forelå begrænsede oplysninger om AlarmPeoples faktiske krænkende adfærd: én indgået supportaftale (der straks blev annulleret efter IBS's trussel om sagsanlæg) og et mindre omfang af ad hoc-supportopgaver.

Retten fandt, at IBS hverken havde godtgjort eller sandsynliggjort, at AlarmPeoples adfærd nødvendiggjorde, at der meddeles forbud, jf. Retsplejeloven § 413, nr. 2. AlarmPeoples dokumenterede aftalevilkår og de sagsøgtes forklaringer, herunder at de ville henvise kunder til IBS for Tier 3 og 4 problemer, blev tillagt vægt.

Retten bemærkede specifikt:

Oplysningerne af generel karakter, der under bevisførelsen er fremkommet med hensyn til omfanget af service, der skulle nødvendiggøre kompetencer på de såkaldte ”tier” 3 og ”tier” 4-niveau, herunder oplysningerne om, hvorvidt en sådan service måtte forudsætte brug af disse kompetencer, kan ikke på nogen afgørende måde ændre denne vurdering. Heller ikke oplysningerne om de tidligere ansættelsesforhold for så vidt angår de sagsøgte 2) – 7), herunder den viden om IBS’ ISM-produkt, som disse havde fået under deres ansættelse hos IBS, hvor de ikke havde påtaget sig nogen konkurrence- eller kundeklausuler, kan i sig selv føre til nogen anden vurdering.

IBS's påstand om påbud (påstand 2) blev afvist, da der ikke forelå aktuelle oplysninger om eksisterende supportaftaler. IBS blev pålagt at betale sagomkostninger til de sagsøgte, i alt **255.000 kr. (ekskl. moms til AlarmPeople A/S, inkl. moms til de øvrige sagsøgte).