Forbud mod brug af 'Komeback' grundet forvekslingsfare med 'Comeback' varemærke og forretningskendetegn

Sagen drejede sig om, hvorvidt Komeback ApS (den sagsøgte) overtrådte Comeback Camp ApS' (sagsøgers) varemærkerettigheder ved at anvende betegnelsen "Komeback" for lignende sociale og pædagogiske ydelser. Begge virksomheder opererer inden for socialpædagogiske og kriminalpræventive tilbud til udsatte børn, unge og familier.

Sagsøgers rettigheder og påstande

Comeback Camp ApS påstod, at de havde eneret til betegnelsen "Comeback" baseret på to grundlag:

1. Registreret varemærke: Et registreret figurmærke (VR 2024 01416 - COMEBACK) i Nice-klasserne 25, 41, 44 og 45. Sagsøger gjorde gældende, at ordelementet "Comeback" var det dominerende element i figurmærket.
2. Ibrugtagning: Eneret til ordmærket "Comeback" stiftet ved intensiv og langvarig brug siden 2010 i både Jylland og på Sjælland, hvilket var af "mere end lokalt afgrænset karakter" jf. Varemærkeloven § 3, stk. 1, nr. 3. Sagsøger henviste til omfattende omtale i landsdækkende medier.

Sagsøger krævede, at Komeback ApS fik forbud mod at bruge "Komeback" eller forvekslelige betegnelser som firmanavn, domænenavn og på sociale medier, samt påbud om at ændre selskabsnavnet og destruere markedsføringsmateriale.

Sagsøgtes anbringender

Komeback ApS påstod frifindelse, idet de anførte:

• Mangel på særpræg/eneret: Sagsøger havde ikke registreret ordmærket "Comeback", hvilket var ejet af et tjekkisk selskab i Klasse 25. Desuden var Comeback Camps faktiske brug ofte i kombination (f.eks. "Comeback Rookie København"), hvilket gjorde, at Komebacks navn visuelt var markant anderledes.
• Ingen forveksling: "Komeback" er et fantasiord og ikke en misspelling af "Comeback". Da salg primært foregår via internettet, vejer den visuelle forskel (K vs. C) tungere end den fonetiske lighed. Sagsøgers ibrugtagning var desuden lokalt afgrænset til Århus, og der var intet tidsmæssigt overlap i Københavnsområdet ved KB's stiftelse i april 2024.
• Forbudsretlig passivitet: Sagsøger havde udvist passivitet i korrespondancen forud for sagsanlægget.
• Sikkerhedsstillelse: Subsidiært krævede Komeback ApS, at et eventuelt forbud blev betinget af sikkerhedsstillelse jf. Retsplejeloven § 415.

Komeback ApS argumenterede med henvisning til afgørelsen AN 2013 00006 (CREAMIE), at "Komeback" skulle betragtes som et fantasiord og ikke en misspelling af "Comeback", til trods for lydlig lighed, idet den visuelle forskel var markant.