Sag om midlertidigt forbud mod parallelimport af lægemiddel (Ivermectin) – Misbrug af forretningshemmeligheder og overtrædelse af markedsføringsloven

Sagen angik et krav fra sagsøgeren, Nordic Superfood AB, om nedlæggelse af forbud mod sagsøgte, Tellusvitae ApS', fortsatte brug af specifikke markedsføringsudsagn i forbindelse med salg af deres kosttilskudsprodukter (betegnet som 'superfood' produkter). Nordic Superfood AB, der selv opererer i samme segment, gjorde gældende, at Tellusvitae ApS havde anvendt vildledende og udokumenterede sundhedsanprisninger, hvilket stred mod god markedsføringsskik og især forbuddet mod vildledning i Markedsføringsloven § 6, stk. 1 og Markedsføringsloven § 3 om redelig praksis.

Sagsøgers påstande og argumenter

Nordic Superfood AB hævdede, at Tellusvitae ApS' markedsføring, særligt på sociale medier og i produktbeskrivelser, indeholdt udsagn, der indikerede, at deres produkter kunne kurere eller forebygge specifikke sygdomme, eller at de havde dokumenterede, ekstraordinære fysiologiske effekter, som ikke var godkendt i henhold til relevant EU-lovgivning om sundhedsanprisninger.

• Eksempler på de anfægtede anprisninger inkluderede:
  • "Garanterer total udrensning af giftstoffer."
  • "Øger kroppens naturlige forsvar mod X-sygdom."
  • "Dokumenteret effekt på celleregenerering og anti-aging."

Nordic Superfood AB mente, at denne praksis skadede konkurrencen og vildledte forbrugerne om produkternes reelle virkning.

Sagsøgtes forsvar og modargumenter

Tellusvitae ApS krævede frifindelse. De gjorde gældende, at deres udsagn enten var:

1. Generiske, acceptable velværeanprisninger, der lovligt kunne anvendes.
2. Baseret på tilstrækkelig dokumentation fra interne studier eller generel litteratur.
3. Ikke henvendt til en gennemsnitsforbruger, men til en særligt informeret målgruppe.

Sagsøgte udtalte, at markedsføringen skulle ses i sin helhed, og at de omtalte udsagn var en del af en "holistisk tilgang til sundhed og velvære" og ikke måtte fortolkes som medicinske påstande. Sagsøgte gjorde desuden gældende, at et forbud ville være en uforholdsmæssig indgriben i deres erhvervsfrihed.

Rettens fokus på bevisbyrden

Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for rigtigheden af sundhedsanprisninger påhviler den erhvervsdrivende. Uden videnskabeligt anerkendt og produktspecifik dokumentation, der understøtter udsagn om kurative eller forebyggende effekter, skulle markedsføringen anses for vildledende i henhold til MFL § 6. Retten undersøgte de fremlagte studier, men fandt dem utilstrækkelige til at underbygge de specifikke, stærke anprisninger, der var anvendt i Tellusvitae ApS' markedsføring. Dette førte til en konklusion om, at markedsføringen var i strid med god markedsføringsskik og vildledende.