Search for a command to run...
Dato
12. juni 2019
Emner
Arbejdsret, Funktionærloven, Konkurrenceklausul, Fratrædelsesgodtgørelse
Dokument
Parter
v/ Lise Buhl
v/ Lars Bruhn
Dommere
Relaterede love
Sagen omhandlede et ansættelsesretsligt opgør mellem en tidligere ansat funktionær, A, repræsenteret ved Business Danmark, og den tidligere arbejdsgiver, V A/S, repræsenteret ved DI. Tvisten centrerede sig om to hovedpunkter: kravet om fratrædelsesgodtgørelse i henhold til Funktionærloven samt gyldigheden og håndhævelsen af en indgået konkurrenceklausul.
A havde været ansat hos V A/S i 11 år i en ledende stilling, dækket af Funktionærloven. A blev opsagt efter en omstrukturering, og parterne var uenige om opsigelsesvilkårene og især den økonomiske kompensation for den efterfølgende periode.
Sagsøger krævede:
"A har i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør krav på den fulde godtgørelse, idet opsigelsen alene var begrundet i virksomhedens omstrukturering og ikke i A's forhold."
Sagsøgte påstod frifindelse over for kravet om fratrædelsesgodtgørelse og fastholdt, at konkurrenceklausulen var gyldig og bindende. V A/S argumenterede for, at A havde modtaget tilstrækkelig kompensation i opsigelsesperioden, som dækkede den lovpligtige godtgørelse.
Særligt vedrørende konkurrenceklausulen:
| Part | Hovedkrav | Juridisk Grundlag | Påstand |
|---|---|---|---|
| Sagsøger (A) | 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse | Funktionærloven § 2b | Medhold |
| Sagsøger (A) | Underkendelse af konkurrenceklausul | Funktionærloven § 2a, Aftaleloven § 36 | Medhold |
| Sagsøgte (V A/S) | Frifindelse | Aftalekontrakt, Ingen overtrædelse af Funktionærloven | Frifindelse |
Sø- og Handelsretten fandt, at A havde krav på fratrædelsesgodtgørelse, men at konkurrenceklausulen delvist skulle håndhæves.
Retten fastslog, at A opfyldte anciennitetskravet for at modtage fratrædelsesgodtgørelse i henhold til Funktionærloven § 2b. V A/S blev dømt til at betale det fulde beløb svarende til 3 måneders løn.
Retten bemærkede, at selvom konkurrenceklausulen formelt set overholdt de daværende krav i Funktionærloven § 2a, blev klausulens geografiske og forretningsmæssige omfang anset for at være for vidtgående i forhold til det berettigede beskyttelsesbehov, som V A/S havde.
Retten anvendte derfor lempelsesreglen i Aftaleloven § 36 til at justere klausulen.
Retten udtalte: "Konkurrenceklausulen, som den er formuleret i ansættelseskontrakten, er urimelig at gøre gældende i sit fulde omfang, da den i urimelig grad begrænser A's muligheder for at udøve sit erhverv, og den tilsidesættes derfor delvist i henhold til § 36 i Aftaleloven, således at den begrænses til kun at omfatte direkte konkurrerende virksomheder i Danmark i en periode på 6 måneder."
Konsekvensen af den delvise tilsidesættelse var, at V A/S fortsat skulle betale den aftalte kompensation for klausulen, men A fik ret til at søge arbejde i relaterede, men ikke direkte konkurrerende, brancher. V A/S blev pålagt sagsomkostninger, idet Sagsøger i det væsentlige havde fået medhold.
Sagen er anket til Højesteret (BS-28403/2019-HJR) - 20/12-2019
Kursus afholdes:
21. oktober Aarhus
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en lønmodtager ([A]) er berettiget til éngangskompensation for en konkurrenceklausul, når arbejdsgiveren ([B]) opsiger ansættelsesforholdet af hensyn til virksomhedens drift (omstrukturering), og efterfølgende opsiger selve konkurrenceklausulen, men hvor fratrædelsen sker mere end seks måneder efter opsigelsen af klausulen. Konflikten centreres om fortolkningen af samspillet mellem Ansættelsesklausullovens Ansættelsesklausulloven § 10, stk. 2 og Ansættelsesklausulloven § 11, stk. 1.
[A] var ansat som Områdedirektør for Produktion hos [B] og havde i den forbindelse tiltrådt en konkurrenceklausul den 10. september 2018. Ifølge klausulen skulle [A] modtage et engangsbeløb svarende til to måneders kompensation ved fratrædelsen.
| Dato | Hændelse | Effekt |
|---|---|---|
| 26. april 2022 | [B] opsiger [A]'s ansættelse | Begrundet i strategisk fokusskifte (virksomhedens forhold). Fratrædelse: 30. november 2022. |
| 6. maj 2022 | [B] opsiger konkurrenceklausulen | Opsigelsen skete med 1 måneds varsel til bortfald 6. juni 2022. |
| 30. november 2022 | [A]'s fratrædelsesdato | Mere end 6 måneder efter opsigelse af klausulen. |
[A] (repræsenteret af Ledernes Hovedorganisation) gjorde gældende, at klausulen bortfaldt i henhold til Ansættelsesklausulloven § 11, stk. 1, da opsigelsen skyldtes virksomhedens forhold. Dette medførte en ugyldighedsvirkning fra opsigelsestidspunktet, hvilket gav [A] et ubetinget krav på engangsbeløbet i medfør af Ansættelsesklausulloven § 8, stk. 3. [A] fastholdt, at [B]'s efterfølgende opsigelse af klausulen (6. maj 2022) var uden juridisk effekt, da klausulen allerede var ugyldig.
[B] (repræsenteret af Dansk Erhverv) argumenterede for frifindelse, idet betingelserne for engangskompensation ikke var opfyldt. [B] henviste til Ansættelsesklausulloven § 10, stk. 2, som stiller krav om, at fratrædelsen skal ske inden for 6 måneder efter, at arbejdsgiveren har opsagt aftalen, samt at fratrædelsen skyldes forhold, der ville have berettiget arbejdsgiveren til at gøre aftalen gældende. Ingen af disse betingelser var opfyldt.
[B] gjorde gældende, at selvom opsigelsen af ansættelsen udløste § 11, stk. 1, måtte klausulen, ifølge lovforarbejderne, opfattes som opsagt fra arbejdsgivers side. Derfor skulle den tidsmæssige betingelse i Ansættelsesklausulloven § 10, stk. 2 anvendes. Da fratrædelsen (30. november 2022) skete mere end 6 måneder efter klausulopsigelsen (6. maj 2022), var [A] ikke berettiget til kompensationen.
Sagen omhandlede et kommercielt mellemværende, hvor sagsøger, **Nymark Laursen Registeret Revisionsaktieselskab**, frems...
Læs mereSagen omhandlede et komplekst ansættelsesforhold mellem den sagsøgende part, **A**, repræsenteret ved Business Danmark, ...
Sø- og Handelsretten: Fortolkning af Konkurslovens § 56 vedrørende fastholdelsesklausuler (”stay-on klausuler”) i konkursboer
