Search for a command to run...
Dato
24. januar 2024
Emner
Lovvalg, Garanti, Søret, Romkonventionen, Nærmeste tilknytning
Dokument
Parter
v/ Steffen Hebsgaard Muff
v/ Mikkel Mathias Steinø
Dommer
Relaterede love
Sagen vedrørte en delafgørelse om lovvalg i henhold til Retsplejeloven § 253 for Dainichi-Invest Corporations (Dainichi) krav mod THORNICO A/S (Thornico) om betaling af garantisummer på i alt 1.905.000 USD og 45.000.000 JPY. Kravet udspringer af to garantierklæringer afgivet af Thornico i december 2013 og januar 2014 som sikkerhed for betaling i henhold til tidsbefragtningscertepartier indgået mellem Thorco Shipping A/S (nu under konkurs) og Vega Carriers Corporation S.A., som var ejet af Dainichi. Garantierne indeholdt ingen udtrykkelig lovvalgsbestemmelse. Sagsøger Dainichi påstod, at engelsk ret skulle anvendes, mens sagsøgte Thornico påstod dansk ret.
Dainichis argumentation
Dainichi argumenterede primært for, at lovvalget for garantierne skulle følge lovvalget i hovedforholdet, certepartierne, som parterne havde aftalt skulle være underlagt engelsk ret (jf. Romkonventionens artikel 3).
Thornicos argumentation
Thornico afviste at have afgivet en proceserklæring og fastholdt, at i mangel af en lovvalgsaftale skulle sagen afgøres efter formodningsreglen i Romkonventionens artikel 4, stk. 2. Denne formodningsregel peger mod det land, hvor den part, der skal præstere den karakteristiske ydelse, har hjemsted.
Thornico, som har hjemsted i Danmark, var løftegiver i henhold til garantierne, og deres ydelse måtte derfor anses for at være den karakteristiske ydelse, hvilket pegede på dansk ret.
Thornico anførte desuden, at tilknytningen til England var svag og indirekte, og at alle øvrige tilknytningsmomenter (hjemsted i Japan, Danmark, Panama; voldgift i Singapore) stak i forskellige retninger, hvilket forstærkede anvendelsen af formodningsreglen.
Retten konstaterede, at der ikke forelå en udtrykkelig eller med rimelig sikkerhed vedtaget lovvalgsaftale (Romkonventionens artikel 3). Retten skulle derfor afgøre lovvalget efter kriteriet om den nærmeste tilknytning (Romkonventionens artikel 4, stk. 1).
Retten lagde vægt på følgende faktorer, der tilsammen fraviger formodningsreglen (Romkonventionens artikel 4, stk. 2) til fordel for den individualiserede metode i artikel 4, stk. 5:
Retten vurderede, at garantiernes nære, indholdsmæssige tilknytning til de underliggende certepartier, som var underlagt engelsk ret, betød, at aftalen som helhed havde en nærmere tilknytning til England, hvorfor formodningsreglen i artikel 4, stk. 2, måtte vige i medfør af artikel 4, stk. 5.
Sø- og Handelsretten traf delafgørelse om, at lovvalget for Dainichis krav på betaling af garantisummer i henhold til garantierklæringerne af 12. december 2013 og 23. januar 2014 skal afgøres efter engelsk ret.
Retten fastslog, at selvom formodningsreglen i Romkonventionens artikel 4, stk. 2, pegede mod dansk ret, måtte denne fraviges, da den samlede vurdering af sagens omstændigheder viste en klarere og nærmere tilknytning til engelsk ret, idet garantierne var uløseligt knyttet til de underliggende certepartier, som parterne udtrykkeligt havde underlagt engelsk ret.

Sagen omhandlede et erstatningskrav rejst af Destinar Limited (Køber) mod Licvem Shipping & Trading ApS (Sælger) vedrørende levering af et specialiseret navigationssystem til et af sagsøgers skibe i januar 2022. Navigationssystemet blev leveret og installeret, men viste sig ifølge sagsøger at være mangelfuldt, idet det periodisk mistede satellitforbindelsen. Dette førte til uplanlagt dokning, forsinkelser og betydelige driftstab.
Sagsøgeren krævede erstatning for de økonomiske tab, der var forårsaget af de hævdede mangler, i alt 3.250.000 kr.
Sagsøger gjorde gældende, at systemet var behæftet med væsentlige mangler, der var i strid med de specificerede krav i købsaftalen. Sagsøger påberåbte sig Købeloven § 43, hvorefter de var berettiget til erstatning for tab som følge af manglen.
Sagsøgte påstod frifindelse. Sælgeren gjorde primært gældende, at reklamationen var for sent fremsat. De hævdede, at manglerne burde have været opdaget ved den obligatoriske undersøgelse, som Sagsøger skulle foretage umiddelbart efter levering i henhold til principperne for handelskøb. Alternativt blev det anført, at tabene ikke skyldtes produktet, men Sagsøgers egne driftsbeslutninger (manglende kausalitet).
Retten lagde vægt på, at manglerne var af en karakter, der ikke kunne opdages ved almindelig prøveinstallation, men først under reel drift til søs. Retten fastslog, at reklamationen i marts 2022 blev anset for at være sket straks efter, at Destinar Limited burde have opdaget manglen, jf. Købeloven § 52, stk. 2.
Retten fandt, at "det leverede navigationssystem var behæftet med en væsentlig mangel i forhold til de aftalte specifikationer. Sagsøgers reklamation er rettidig, idet manglen var skjult for en almindelig undersøgelse ved leveringen, og sagsøgte bærer ansvaret for det lidte driftstab."
Retten tilkendte erstatning, men foretog en reduktion i kravet om driftstab baseret på konkret dokumentation:
| Post | Sagsøgers krav | Rettens tilkendelse |
|---|---|---|
| Driftstab (charter) | 2.800.000 kr. | 2.000.000 kr. |
| Udgifter til nøddokning | 450.000 kr. | 450.000 kr. |
| I alt | 3.250.000 kr. | 2.450.000 kr. |

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 4 i Romkonventionen om, hvilke...
Læs mere
Sagen omhandler et krav fra **Qudos Insurance A/S under konkurs** (Sagsøger) mod den italienske forsikringsagent **Broke...

Kursus afholdes**:**
11. december i Hvidovre