Sag om ejerskab til patentansøgninger og ulovlig brug af forretningshemmeligheder vedrørende elektrisk vinduesåbner

WindowMasters Argumenter

WM krævede, at patenterne skulle overføres til dem, idet opfindelserne ifølge Opfinderloven § 5 var begået i tjenesten. De gjorde gældende, at grundidéen til opfindelserne (mindste motor, modulopbygning, løsning af bananeffekten) var opstået og bearbejdet i WMa-projektet, hvilket understøttes af retspraksis, der lægger vægt på, hvem der er "idé-manden" (Pfaff-dommen).

WM påpegede, at NEV's udviklingsproces var udokumenteret og hurtig, hvilket skabte en formodning for ulovlig brug af fortrolig viden, herunder "negativ know-how" (viden om hvad der ikke virker). WM krævede desuden anerkendelse af misbrug af forretningshemmeligheder, herunder kontaktoplysninger til deres faste leverandør af tandhjul, [redacted].

"Overordnet er der en klar formodning imod, at Nordic Eco Vent, Jean Matthiesen og Jesper Darum på så kort tid på selvstændig vis ville være nået til opfindelserne ifølge Stridspatentansøgningerne uden retsstridig brug af forretningshemmeligheder og know-how hidrørende fra WindowMaster..."

Nordic Eco Vents Argumenter

NEV påstod frifindelse. De hævdede, at:

• Idéen om en mindre, modulopbygget vinduesåbner var almindeligt kendt teknik i branchen (kendt fra konkurrenter som STG), og at WMa-projektet ikke havde frembragt patenterbar nyhed.
• De beskrevne opfindelser i PA '915 og '916 adskilte sig væsentligt fra WMa-projektets koncepter. For eksempel løste PA '915's beslagløsning "bananeffekten" ved at placere ophænget inde i huset tæt på kæden, hvilket ikke var en løsning fundet i WMa-projektet, der fokuserede på endebeslag.
• PA '916's "ægte modularitet" tillod vilkårlig sammensætning af moduler også efter produktion, i modsætning til WMa-projektets "produktionsmodularitet".
• Kontakten til leverandøren [redacted] var ikke et misbrug af forretningshemmeligheder, da leverandøren var let at finde via Google og udtryk for almindelig branchekendskab.

Rettens Vurdering af Patentkravene

Retten foretog en detaljeret vurdering baseret på syn og skøn af, om de godkendte kendetegnende træk i PA '915 og PA '916 kunne genfindes i WMa-projektet.

PA '915 (Beslag): Selvom indledende kravtræk var kendt teknik og genfandtes i WMa-projektet, fandt retten, at det kendetegnende træk – monteringsstrukturer roterbart fastgjort i huset, hvor afstanden mellem fastgørelsespunkterne er mindre end husets længde (inden for de to centrale fjerdedele) – ikke var godtgjort at være genfundet i WMa-projektet. WMa-projektet fokuserede på beslag i enderne, og den cyanfarvede skitse (bilag 25) blev anset for at have haft ringe betydning.

PA '916 (Moduler): De kendetegnende træk (inklusive den samme beslagløsning som i PA '915, og kravet om en tredje forbindelsesdel i den modsatte ende), kunne ifølge skønsmanden ikke genfindes samlet i WMa-projektet.

Retten konkluderede, at opfindelserne adskilte sig på en sådan måde fra WMa-projektet, at de ikke kunne anses for begået i WindowMaster-regi.

Sø- og Handelsretten frifandt Nordic Eco Vent ApS, Jean Mathiesen, Jesper Darum og Claus Dolleris for WindowMasters principale, subsidiære og mere subsidiære påstande vedrørende overdragelse, medejerskab og licens til patentansøgningerne PA '915 og PA '916.

Retten fandt, at opfindelserne ikke var begået under Jean Mathiesens og Jesper Darums ansættelse hos WindowMaster.

Afgørelse vedrørende forretningshemmeligheder (Leverandørkontakt):

Med stemmeflertal (Mette Skov Larsen og Steven Kitchen) mod (Peter Halkjær Jensen) fandt retten, at Nordic Eco Vent ApS og Jean Mathiesen skulle anerkende ulovligt at have brugt forretningshemmeligheder ved at have kontaktet leverandøren [redacted].

• Flertallet lagde til grund, at oplysningen om leverandøren udgjorde en forretningshemmelighed, jf. Lov om forretningshemmeligheder § 2, da den ikke var almindeligt kendt i branchen, og WM havde foretaget rimelige hemmeligholdelsesforanstaltninger.
• Jean Mathiesen havde handlet i strid med Lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 2 ved at kontakte leverandøren efter sin fratræden med henblik på at fremstille prototyper for NEV.

Afgørelse vedrørende erstatning:

Retten frifandt NEV, Jean Mathiesen og Jesper Darum for samtlige betalingspåstande (Påstand 7-9) på kr. 500.000 hver. WM havde ikke påvist noget tab som følge af den ulovlige brug af leverandøroplysningen, ligesom der ikke var grundlag for at tilkende et rimeligt vederlag, jf. Lov om forretningshemmeligheder § 15.

Dommen er anket til Østre Landsret den 26. september 2024.