Varemærkekrænkelse ved brug af lignende virksomhedsnavn i smykkebranchen

Sagen omhandlede en kommerciel tvist mellem to nærtstående parter i smykkebranchen, Mads Adam Heindorf (Sagsøger), der drev virksomheden Mads Heindorf Jewellery (nu Heindorf), og Sanne Heindorf (Sagsøgte), der drev Heindorf Diamonds. Konflikten centrerede sig om Sagsøgtes brug af efternavnet "Heindorf" i sit firmanavn, hvilket Sagsøger mente skabte betydelig forvekslingsfare i strid med Markedsføringsloven og udgjorde en snyltning på hans etablerede goodwill.

Sagsøgers etablerede position

Sagsøger hævdede, at han siden etableringen i 2005 havde opbygget et stærkt og indarbejdet erhvervskendetegn omkring navnet "Heindorf" i luksussmykke-segmentet. Sagsøger krævede, at Sagsøgte øjeblikkeligt skulle ophøre med brugen af "Heindorf Diamonds", da dette navn:

• Var identisk på det primære ord (Heindorf).
• Opererede i samme geografiske og kommercielle område (high-end smykker).
• Havde ført til dokumenterbar faktisk forveksling blandt kunder og leverandører.

Sagsøgtes forsvar

Sagsøgte, Sanne Heindorf, fastholdt retten til at anvende sit eget efternavn som en del af sit firmanavn og påberåbte sig principperne om erhvervsfrihed. Hun argumenterede for, at tilføjelsen af ordet "Diamonds" var tilstrækkelig differentierende.

Sagsøgte gjorde gældende, at kundegruppen for luksusvarer er kendetegnet ved en højere grad af opmærksomhed og omhyggelighed, hvilket burde eliminere enhver reel risiko for forveksling mellem de to separate enheder.

Vurdering af forvekslingsfare

Retten foretog en samlet vurdering af forvekslingsfaren jf. Markedsføringsloven § 22 og Markedsføringsloven § 3. Retten lagde vægt på det snævre marked og den store lighed mellem de centrale navnekomponenter.

Part	Primært Kendetegn	Sagsøgerens argument