Sag om ulovlig import af varemærkeforfalskede produkter – Erhvervsmæssig karakter vs. privat brug

Sagen omhandler tre sambehandlede sager (BS-2754/2022-SHR, BS-2960/2022-SHR og BS-1073/2022-SHR) anlagt af fem store luksusmærker mod Mohammad Hussein El-Abbassi. Tvisten vedrørte, hvorvidt Mohammad Hussein El-Abbassis indførsel af i alt 61 varemærkeforfalskede produkter fra Tyrkiet i sin personlige rejsebagage var af erhvervsmæssig karakter, og dermed en krænkelse af sagsøgernes varemærkerettigheder.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 4. november 2021 blev Mohammad Hussein El-Abbassi tilbageholdt af Toldstyrelsen i Københavns Lufthavn efter ankomst fra Tyrkiet. Han medbragte 61 kopivarer i én kuffert, herunder tasker, jakker, huer og trøjer, som bar mærkerne Louis Vuitton, Moncler, Balenciaga, Chanel og Prada. Det var ubestridt, at produkterne var varemærkeforfalskede kopivarer. Sagsøgerne krævede destruktion af varerne og betaling af vederlag i henhold til Varemærkeloven § 43, stk. 1.

Mohammad Hussein El-Abbassi, der tidligere har drevet et transportfirma og har været involveret i en lignende toldsag i 2019, gjorde gældende, at varerne udelukkende var købt som gaver til familiemedlemmer og til eget brug. Han henviste til, at købsværdien lå under grænsen på DKK 3.250, som angivet i vejledninger fra danske forbrugermyndigheder for privat indførsel af kopivarer uden for EU. Han fremlagde WhatsApp-korrespondance som dokumentation for, at han havde rådført sig med familien om gaverne.

Sagsøgernes anbringender om erhvervsmæssig karakter

Sagsøgerne fastholdt, at importen var af erhvervsmæssig karakter og udgjorde en krænkelse, jf. Varemærkeloven § 4, stk. 2. De argumenterede for, at undtagelsen for varer til 'egen personlig brug' i Toldforordningens præambel punkt 4 skulle fortolkes indskrænkende. Deres hovedargumenter var:

• Antal og ensartethed: Mængden på 61 produkter, heraf mange ensartede genstande (f.eks. 14 jakker og 20 huer), oversteg langt det, der kunne anses for privat forbrug eller gaver til en husstand.
• Salgsklare varer: Produkterne var påført hangtags og stregkoder, hvilket indikerede, at de var beregnet til videresalg.
• Gaver: Selv hvis varerne var gaver til familien, faldt de ikke under begrebet 'egen personlig brug' i Toldforordningens forstand.
• Bevisbyrde: Mohammad Hussein El-Abbassi havde ikke løftet bevisbyrden for, hvordan de mange varer skulle fordeles fyldestgørende mellem familiemedlemmerne, og hans kvitteringer dækkede ikke alle varerne.

Rettens begrundelse