Design- og Markedsføringsretlig Sag om Legemadrasser

Sagen omhandlede, hvorvidt Sharp Consumer Electronics Poland Sp. z o.o. (Sagsøgte) ved markedsføring og salg af festhøjttalerne Sumobox og Sumobox Pro krænkede Soundboks ApS’ (Sagsøger) rettigheder til højttaleren Soundboks (Generation 1-3) efter ophavsretsloven, markedsføringsloven og varemærkeloven.

Soundboks' rettighedskrav og argumenter

Sagsøger påstod, at Soundboks’ design udgjorde et originalt brugskunstværk med fornøden værkshøjde, jf. Ophavsretsloven § 1, stk. 1. Designet bestod af en unik komposition, herunder de kugleformede hjørner, det særlige hexagonale mønster på frontgrillen og et generelt råt, industrielt look. Sagsøger fremhævede, at selvom visse elementer tjente et funktionelt formål (f.eks. hjørner for holdbarhed), var de konkrete designvalg udtryk for fri og kreativ indsats.

Subsidiært gjorde Sagsøger gældende, at produktudseendet var stærkt indarbejdet og velkendt i Danmark som følge af massiv markedsføring og salg, og dermed beskyttet mod nærgående efterligning og illoyal snyltning, jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 1 og § 22.

Sagsøger anførte, at Sumobox var en tilstræbt efterligning, der skabte samme helhedsindtryk. Dette blev underbygget af Megafonundersøgelsen, der viste en meget høj uhjulpet forvekslingsgrad blandt forbrugerne.

Sagsøger fremhævede, at ligheden ikke kun lå i højttalerens silhuet og hjørner, men også i brugen af det identiske kendetegn "Propanel" for betjeningspanelet og en meget lignende emballage (simpel karton med hvid stregtegning).

Sagsøgtes forsvar og modargumenter

Sagsøgte påstod frifindelse og bestred, at Soundboks-højttalerne havde værkshøjde, da designet i vid udstrækning var dikteret af tekniske og funktionelle hensyn (stødabsorbering, styrke, bærbarhed). Sagsøgte henviste til EU-Domstolens Cofemel-dom og argumenterede for, at der ikke var plads til frie kreative valg, og at beskyttelsen i stedet burde søges via designlovgivningen, hvor eventuelle rettigheder nu var udløbet.

Sagsøgte bestred også varemærkekrænkelsen og hævdede, at Soundboks manglede iboende særpræg (værende deskriptivt: "box which produces sound"), hvilket resulterede i et meget snævert beskyttelsesomfang. Varemærket SUMOBOX adskilte sig tilstrækkeligt, da det særprægede element 'SUMO' refererede til Sharps japanske ophav.

Sammenligning af parternes krav og påstande