Search for a command to run...
Dato
31. oktober 2025
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20251006025
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en praktiserende læge over en artikel bragt i JydskeVestkysten med titlen ”Læge tjener styrtende på fedme-patienter: Udskriver Wegovy stik imod anbefalinger”. Artiklen beskrev lægens private onlineklinik, hvor der blev ordineret store mængder af vægttabsmedicinen Wegovy, hvilket ifølge artiklen faldt sammen med en markant stigning i lægens bruttofortjeneste.
Det centrale stridspunkt i sagen var artiklens overskrift og brugen af formuleringen ”stik imod anbefalinger”. Sundhedsstyrelsen har fastsat specifikke kriterier for Wegovy baseret på BMI (body mass index), men tillader samtidig såkaldt ”off-label” brug, hvor lægen efter en individuel vurdering kan ordinere medicinen til patienter, der ikke opfylder de primære kriterier.
Klageren gjorde gældende, at:
Mediet anførte omvendt, at overskriften havde dækning, da den henviste til de konkrete hovedanbefalinger om BMI, og at artiklens brødtekst nuancerede forholdet ved at forklare muligheden for off-label ordination.
| Klagepunkt | Klagers argument | Mediets argumentation |
|---|---|---|
| Overskriftens korrekthed | Off-label er en del af anbefalingerne | Henviser til de primære BMI-hovedanbefalinger |
| Journalistik metodik |
| Misvisende spørgsmål til myndighed |
| Efterprøvelse af terminologi hos SST |
| Genmæle | Krav om berigtigelse af faktuel fejl | Afvist da oplysningerne er utvivlsomt rigtige |
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for overtrædelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.
Nævnet vurderede, at formuleringen i overskriften om, at klageren udskrev medicin ”stik imod anbefalinger”, i den givne sammenhæng mest naturligt forstås som en henvisning til de konkrete hovedanbefalinger baseret på BMI. Da artiklens brødtekst uddybede, at læger har ret til at ordinere off-label, og at klageren benyttede denne mulighed, fandt nævnet, at der var tilstrækkelig dækning for overskriftens skarpe vinkling.
Nævnets begrundelse lagde desuden vægt på følgende:
Vedrørende spørgsmålet om genmæle efter Medieansvarsloven § 36 fandt nævnet, at oplysningen i overskriften var dokumenteret som utvivlsomt rigtig i den kontekst, den blev bragt. Da indholdet i alt væsentligt var korrekt, var klageren ikke berettiget til at få bragt et genmæle eller en berigtigelse efter Medieansvarsloven § 38.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen udspringer af en artikel bragt på landbrugsavisen.dk under titlen ”L&F: Artikel vildleder om kartofler og kræft”. Artiklen var en reaktion på en forudgående dækning i Dagens Medicin, skrevet af en freelancejournalist, som satte spørgsmålstegn ved Kræftens Bekæmpelses samarbejde med konventionelle kartoffelavlere fra Lammefjorden.
I den oprindelige dækning blev det beskrevet, hvordan kartoffelavlerne anvender ukrudtsmidlet Fenix, som af visse kilder blev betegnet som ”muligt kræftfremkaldende”. En professor i mikrobiologi udtalte sig i den forbindelse om de etiske udfordringer ved, at en organisation som Kræftens Bekæmpelse modtager støtte fra producenter, hvis miljøpåvirkning forskningen søger at afdække.
Landbrugsavisen.dk valgte herefter at bringe en citathistorie, hvor direktøren for Landbrug & Fødevarer (L&F) tog kraftig afstand fra kritikken. Direktøren udtalte blandt andet:
Freelancejournalisten klagede til Pressenævnet og anførte, at Landbrugsavisen havde bragt faktuelt forkerte oplysninger. Han dokumenterede, at midlet Fenix i Miljøstyrelsens database er mærket med advarslen ”mistænkt for at fremkalde kræft”. Journalisten mente desuden, at han blev udsat for et personligt angreb på sin professionelle troværdighed ved, at hans kildevalg blev kritiseret på et fejlagtigt grundlag.
Landbrugsavisen forsvarede sig med, at de blot videreformidlede udtalelser fra en central aktør i landbrugsdebatten. De argumenterede for, at der var tale om en citathistorie, og at de efterfølgende havde fulgt op med en faktuel artikel, der uddybede reglerne for pesticidrester og faremærkninger for sprøjteførere kontra forbrugere. Mediet afviste derfor at bringe et genmæle, da de betragtede direktørens udtalelser som subjektive vurderinger i en løbende debat.

Sagen omhandler en klage fra en alternativ behandler over en række artikler bragt i Århus Stiftstidende og på stiften.dk...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage fra det politiske parti Dansk Samling mod avisen Politiken. Klagen vedrører en artikel brag...
Forslag til Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering