Etableringssted for polsk virksomhed i Danmark medførte pligt til afregning af salgsmoms

Faktiske forhold og ophold i Danmark

Indehaveren udførte i 2021 håndværksmæssige opgaver for både private og virksomheder i Danmark. Selvom virksomheden formelt var registreret i Polen med kontor og værksted, opholdt indehaveren sig i Danmark i 131 dage i 2021. Hans hustru var bosiddende i Danmark i en lejet villa, hvor indehaveren også opholdt sig under sine arbejdsophold. Skattestyrelsen lagde vægt på, at indehaveren primært arbejdede i Danmark, og at hustruen i ansøgninger om skattekort havde oplyst, at ægtefællen boede og arbejdede i Danmark.

Spørgsmålet om omvendt betalingspligt

Klageren gjorde gældende, at virksomheden var etableret i Polen, og at de erhvervsmæssige kunder derfor var betalingspligtige for momsen efter reglerne om omvendt betalingspligt i Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3. Det blev anført, at alle administrative beslutninger blev truffet i Polen, og at opholdet i Danmark kun var af midlertidig karakter i forbindelse med udførelse af konkrete opgaver.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten lagde til grund, at etableringsstedet for en enkeltmandsvirksomhed bestemmes af, hvor de væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift træffes. Da indehaveren opholdt sig i Danmark i et væsentligt omfang (131 dage), og de overordnede beslutninger om driften nødvendigvis måtte træffes af ham personligt, fandt retten, at virksomheden havde etableret hjemsted for sin økonomiske virksomhed i Danmark.

"Da der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, vil stedet hvor virksomhedens ledelse mødes, være sammenfaldende med, hvor indehaveren opholder sig."

Som følge heraf var virksomheden ikke omfattet af undtagelsen for udenlandske virksomheder, og den samlede omsætning i Danmark var derfor momspligtig efter Momsloven § 4.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Retten finder, at virksomheden skal anses for at være etableret i Danmark i momsmæssig forstand i 2021. Da virksomheden er etableret her i landet, påhviler betalingen af afgiften leverandøren (klageren), og betingelserne for omvendt betalingspligt i Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3 er dermed ikke opfyldt. Skattestyrelsens efteropkrævning i medfør af Opkrævningsloven § 5, stk. 1 opretholdes.