Afslag på fradrag for købsmoms: Manglende dokumentation og realitet bag fakturaer fra 13 underleverandører

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af en virksomheds momstilsvar med 184.613 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt momsfradrag for udgifter til fem underleverandører, idet der er rejst tvivl om fakturaernes realitet og de leverede ydelsers omfang.

Virksomheden, der oprindeligt var registreret som pizzeria/grillbar og senere som rengøringsvirksomhed, har angivet betydelige beløb i købsmoms for underleverandørydelser, primært rengøring og opvask. Virksomheden har ikke haft ansatte i de påklagede perioder. Indehaveren har oplyst, at en person ved navn [person1] stod for virksomhedens drift og indgåelse af aftaler med underleverandørerne.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for i alt 8 fakturaer fra fem underleverandører ([virksomhed3] ApS, [virksomhed4], [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS) samt to uafregnede posteringer fra [virksomhed7] ApS. De samlede beløb er som følger:

Skattestyrelsens begrundelse for nægtelsen af fradrag er baseret på en række forhold vedrørende underleverandørerne og fakturaerne:

• Underleverandørernes status: Flere af virksomhederne har ikke angivet korrekt moms eller slet ikke moms, har ikke lønangivet på trods af salg af mandskab, er under konkurs, og Skattestyrelsen har ikke kunnet opnå kontakt med dem. Desuden er flere af dem kendte i svigssammenhænge, og der er domme for hvidvask (Straffeloven § 290 a) mod personer tilknyttet [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS, hvor selskaberne er beskrevet som stråmandsselskaber, der udstedte fiktive fakturaer uden at levere ydelser.
• Fakturaernes mangler: Fakturaerne er sparsomme med hensyn til angivelse af art og omfang af ydelserne. Der mangler oplysninger om, hvem der har udført arbejdet, hvilke dage der er gjort rent, adresser, og antal timer. Der er ingen underbilag som timesedler eller samarbejdskontrakter.
• Pengestrømme: Betalinger til underleverandørerne er ofte videreført til udenlandske modtagere, uden dokumentation for, hvad overførslerne dækker over.
• Bevisbyrde: Skattestyrelsen anser omstændighederne for så usædvanlige, at virksomhedens bevisbyrde for fakturaernes realitet er skærpet, og denne er ikke løftet.

Virksomhedens repræsentant har påstået, at forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr. og har anført, at indehaveren, [person2], ikke er rette skatte- og momssubjekt, da hun har overdraget driften til [person1]. Det gøres gældende, at dette er en forretningsmæssigt velbegrundet beslutning, og at [person2] ikke har været involveret i valget af underleverandører. Repræsentanten henviser til principperne om realitet frem for formalitet i skatteretten, jf. Statsskatteloven § 4 og praksis som SKM2010.26.HR.

Subsidiært gøres det gældende, at fakturaerne er reelle, og at underleverandørerne de facto har leveret ydelserne. Repræsentanten fremhæver, at alle fakturaer vedrører rengøring, betalinger er sket via bankoverførsel, og arbejdet er viderefaktureret til kunden [virksomhed8], som ikke ville betale for ikke-udført arbejde. Det anføres, at underleverandørernes manglende opfyldelse af deres forpligtelser over for Skattestyrelsen ikke kan fratage virksomheden fradragsretten, jf. EU-Domstolens sag C-438/09 og C-368/09, der understreger, at formelle fejl i fakturaer ikke automatisk afskærer fradragsret, hvis de materielle betingelser er opfyldt. Der henvises også til dansk retspraksis, herunder TfS 2016, 589 og SKM2021.625.BR, som ifølge repræsentanten viser, at fradrag kan opnås trods mangelfuld fakturadokumentation, hvis levering er sandsynliggjort.