Search for a command to run...
Dato
31. maj 2024
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20240934425
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en advokat over en artikel udsendt af Ritzaus Bureau den 6. juli 2023. Artiklen, som var et fødselsdagsportræt af stifteren af Rehabiliteringscentret for Torturofre, indeholdt en oplysning om, at en specifik antitorturfond var kendt for at betale klagerens salærer som advokat for en gruppe irakere i en sag mod den danske stat.
Klageren kontaktede Ritzau kort efter offentliggørelsen og anførte, at oplysningen om salærbetalingen var ukorrekt. Han præciserede, at han hovedsageligt havde modtaget betaling som beskikket advokat under fri proces, og at størstedelen af arbejdet i den årelange sag reelt var ubetalt. Han kritiserede desuden Ritzau for at kolportere fejlagtige oplysninger fra andre medier og for ikke at nævne, at sagen var indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Ritzau svarede, at oplysningen stammede fra flere andre landsdækkende medier, som ikke havde berigtiget deres artikler. Bureauet erklærede sig villig til at rette formuleringen, hvis klageren kunne dokumentere den rette sammenhæng, herunder om fonden havde støttet klageren økonomisk på andre måder end direkte salær.
| Dato | Handling | Indhold i hovedtræk |
|---|---|---|
| 6. juli 2023 | Offentliggørelse | Artikel bringes med oplysning om fondens betaling af salærer. |
| 10. juli 2023 | Klage til Ritzau | Klager anfører, at oplysningen er forkert og miskrediterende. |
| 17. juli 2023 | Svar fra Ritzau | Henviser til kilder i andre medier og efterspørger præcisering. |
| 19. juli 2023 | Replik fra klager | Afviser oplysningens relevans og fastholder, at kilderne er fejlagtige. |
| 9. okt. 2023 | Afvisning | Ritzau afviser at korrigere, da de oprindelige kilder stadig står uimodsagt. |
| 23. nov. 2023 | Rettelse | Ritzau udsender rettelse efter en af kilderne (Politiken) har rettet deres artikel. |
Klageren mente, at Medieansvarsloven og god presseskik var tilsidesat, da Ritzau efter hans opfattelse bragte ukorrekte oplysninger uden tilstrækkelig kontrol. Han argumenterede for, at pressen ikke i sig selv er en gyldig kilde til faktuelle oplysninger, særligt når de er belastende. Ritzau fastholdt derimod, at de som nyhedsbureau må kunne støtte sig til andre troværdige mediers dækning, og at de rettede artiklen, så snart det blev bekræftet, at den primære kilde havde foretaget en berigtigelse.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ritzaus Bureau for overtrædelse af god presseskik.
Nævnet bemærkede indledningsvist, at en redaktør ifølge Medieansvarsloven § 12 er ansvarlig for indholdet af artikler, der gengives fra andre medier. Ritzau skal derfor som udgangspunkt stille samme krav til korrektheden af andres nyheder som til deres egne.
Dog fandt nævnet, at Ritzau i denne specifikke sag ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at viderebringe oplysningen uden yderligere kontrol. Nævnet lagde vægt på følgende faktorer:
I forhold til Ritzaus oprindelige afvisning af at berigtige forholdet, vurderede Pressenævnet, at dette ikke gav anledning til kritik. Nævnet lagde vægt på, at bureauet gentagne gange havde forsøgt at få klageren til at præcisere de korrekte faktiske forhold, hvilket klageren ikke havde gjort med tilstrækkelig tydelighed.
Da Ritzau efterfølgende udsendte en rettelse til redaktionerne den 23. november 2023, efter at en af de primære kilder havde korrigeret deres indhold, anså nævnet fejlen for tilstrækkeligt håndteret. Nævnet understregede, at beslutningen om, hvilke oplysninger der skal indgå i en fødselsdagsomtale, som udgangspunkt ligger inden for mediets redigeringsret.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en sønderjysk advokat over tre telegrammer udsendt af Ritzaus Bureau i marts 2016. Klageren anførte, at telegrammerne indeholdt ukorrekte oplysninger, og at de ikke var blevet forelagt ham før offentliggørelse, hvilket han betragtede som en tilsidesættelse af god presseskik.
Det første telegram vedrørte en sag om overtrædelse af god advokatskik, hvor advokaten oprindeligt var blevet idømt en bøde af Advokatnævnet. Sagen handlede om advokatens adfærd i en voldtægtssag, herunder hans afhøring af et vidne og efterfølgende kommentarer på Facebook. Klageren påpegede, at overskriften var misvisende, da landsretten reelt havde nedsat hans bøde betydeligt i forhold til de tidligere instanser.
Det andet telegram omhandlede et krav om fratagelse af advokatens bestalling. Heri blev det hævdet, at advokaten havde beskyldt to politifolk for at lyve i en sag om trusler. Ritzaus Bureau erkendte senere, at dette beroede på en fejlfortolkning af et skriftligt svar fra advokaten.
Det tredje telegram beskrev en færdselssag, hvor advokaten var tiltalt for at have påkørt en bil. Telegrammet gengav et vidneudsagn fra en kvinde, der følte sig "angrebet" af advokaten. Klageren anførte, at Ritzaus Bureau ikke gengav vidneforklaringen korrekt i forhold til det, der reelt var ført til retsbogen.

Sagen vedrører en klage over en artikel i Sydsjællands Tidende fra januar 2016 med overskriften ”Møn-millionær boltrer s...
Læs mere
Sagen vedrører en artikel bragt på bt.dk i maj 2016, hvor en landskendt advokat fejlagtigt blev sat i forbindelse med de...