Pressenævnet finder ingen overtrædelse i Redox-artikel om politikers køb af nazistisk litteratur

Parternes argumenter og synspunkter

Klageren anførte, at artiklen var en krænkelse af privatlivets fred, og at hans private bogindkøb ikke havde almen interesse. Han argumenterede for, at han som uddannet historiker har en faglig interesse i at læse primærkilder om politiske bevægelser i mellemkrigstiden. Han påpegede desuden, at oplysningerne var tilvejebragt gennem et ulovligt datalæk, hvilket han sammenlignede med ulovlig overvågning.

Redox forsvarede offentliggørelsen med, at klageren er en offentlig person med en central rolle i sit parti. Mediet lagde vægt på, at anvendelsen af en folketingsmail til køb hos en erklæret nazistisk webshop gav historien væsentlig samfundsmæssig interesse. De anførte desuden, at lignende oplysninger om andre politikere allerede var blevet dækket i etablerede svenske og danske medier.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Researchkollektivet Redox for at bringe artiklen.

Nævnets vurdering af privatliv og offentlig interesse

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at klageren i kraft af sit virke som folkevalgt politiker må tåle en højere grad af kritisk omtale end privatpersoner. En afgørende faktor for nævnet var, at politikeren havde benyttet sin officielle arbejdsmailadresse (@ft.dk) til at foretage købet hos Midgård. På den baggrund fandt nævnet, at den samfundsmæssige interesse i sagen oversteg hensynet til politikerens privatliv.

Overholdelse af god presseskik

I forhold til de presseetiske regler vurderede nævnet følgende:

• Håndtering af ulovligt tilvejebragte data: Selvom det kan være kritisabelt at bringe oplysninger fra datalæk, var der i denne sag tale om en konkret interesse, der retfærdiggjorde omtalen.
• Høring og citering: Klageren blev givet mulighed for at kommentere oplysningerne før offentliggørelse, og hans forklaring om sin historiefaglige interesse blev gengivet loyalt i artiklen.
• Redigeringsret: Det faldt inden for mediets redigeringsret at prioritere indholdet, så længe det samlede indtryk forblev retvisende.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34, stk. 1 om god presseskik og Medieansvarsloven § 43 vedrørende nævnets kompetence.

Afslag på anmodning om sletning af 14 år gammel artikel om erstatningssag mod fagforening

Sagen drejer sig om en klage over bt.dk, der i 2002 bragte en artikel med titlen ”Vred sønderjyde: HK-fejl kostede mig 2...