Politikers køb af nazibøger via arbejdsmail var af almen interesse

Parternes argumenter

Klageren, der er uddannet cand.mag. i historie, anfører, at indkøbene var motiveret af en faglig og professionel interesse for nationalsocialisme og mellemkrigstiden. Han mener, at artiklen krænker hans privatlivs fred, da private indkøb for egne midler ikke bør være et offentligt anliggende. Klageren kritiserer desuden anvendelsen af oplysninger fra et datalæk, som han sidestiller med ulovligt tilvejebragt materiale, og påpeger, at artiklen har skadet hans anseelse betydeligt.

Information fastholder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i sagen. Mediet lægger vægt på klagerens rolle som offentlig person og det forhold, at han benyttede sin arbejdsmail tilknyttet Folketinget til at støtte en forretning, der økonomisk forbindes med antidemokratiske og ekstremistiske organisationer. Mediet afviser at have medvirket til ulovligheder i forbindelse med fremskaffelsen af oplysningerne, da disse allerede var offentligt tilgængelige på internettet.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Information for artiklen. Nævnet traf afgørelse om, at klagen over mediets profil på sociale medier ikke kunne behandles, da profilen ikke var anmeldt under medieansvarsloven.

Rettens vurdering af privatliv og offentlig interesse

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på følgende forhold:

• Offentlig person: Som folkevalgt politiker må klageren acceptere en højere grad af kritisk omtale og offentlig søgelys på sine handlinger.
• Brug af arbejdsmail: Det forhold, at klageren benyttede sin officielle folketingmail til indkøbet, styrkede den samfundsmæssige interesse i sagen.
• Samfundsmæssig interesse: Nævnet vurderede, at hensynet til klagerens privatliv ikke oversteg offentlighedens interesse i at få kendskab til, at en fremtrædende politiker optrådte som kunde i en webshop med forbindelser til ekstremistiske miljøer.

Proces og kildebehandling

Nævnet bemærkede desuden, at Information havde overholdt principperne for god presseskik ved at give klageren mulighed for at kommentere oplysningerne inden offentliggørelse. Selvom klageren afviste at udtale sig direkte til Information, gengav artiklen loyalt hans tidligere forklaringer om hans faglige interesse som historiker og hans manglende kendskab til webshoppens politiske forbindelser. Afgørelsen blev truffet i medfør af Medieansvarsloven § 34 og Medieansvarsloven § 43.

Afslag på anmodning om sletning af politisk læserbrev fra online arkiv

En sag om balancen mellem den enkeltes ret til privatliv og mediernes historiske arkivforpligtelse blev rejst, da en tid...