Pressenævnets kritik af Redox for manglende dokumentation og utilstrækkelig forelæggelse

Sagen udspringer af en artikel bragt på redox.dk den 13. oktober 2022 med titlen ”Pegida-stifter dømt som superstalker”. Artiklen omhandlede en straffesag ved Retten i Bynavn, hvor en person blev idømt et års ubetinget fængsel for vold, trusler og 59 overtrædelser af polititilhold mod personer med tilknytning til en højskole.

Sagens faktiske omstændigheder og parternes roller

Redox beskrev i artiklen klageren som ”superstalker” og betegnede sagen som en af danmarkshistoriens mest omfattende stalking-sager. Derudover blev det anført, at klageren i 2015 stiftede den højreradikale organisation Pegida, og at han i 2020 havde planer om at starte et privat vagtværn. Artiklen indeholdt også oplysninger om, at klagerens bortvisning fra et kursus på en højskole skyldtes ”grænseoverskridende adfærd”.

Forud for publiceringen kontaktede Redox klageren via mail og sms den 12. oktober 2022. Klageren svarede, at han gerne ville udtale sig, men ønskede at gøre det telefonisk frem for på skrift. Redox fastholdt ønsket om et skriftligt svar samme aften. Da klageren ikke sendte et skriftligt svar, blev artiklen publiceret næste morgen uden hans kommentarer. Artiklen blev dog senere opdateret med et interview.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anførte over for Pressenævnet, at artiklen indeholdt flere faktuelt forkerte og krænkende oplysninger:

• Stalking-begrebet: Han var dømt for overtrædelse af polititilhold, ikke for stalking efter straffeloven.
• Pegida-stifter: Han nægtede at have stiftet organisationen og anførte, at han kun havde haft perifer kontakt med bevægelsen.
• Vagtværn: Udtalelsen om et privat vagtværn på Facebook var ment som en spøg.
• Forelæggelse: Han mente ikke, at han var givet rimelig tid til at svare, da han specifikt havde tilbudt et telefonisk interview.
• Billedmateriale: Han kritiserede brugen af et billede fra en Stram Kurs-demonstration, hvor han blot var tilskuer.

Mediet Redox' argumenter

Redox forsvarede artiklen med henvisning til deres redaktionelle frihed. De argumenterede for, at ”superstalker” var en rimelig betegnelse givet antallet af overtrædelser. Vedrørende forelæggelsen anførte de, at klageren havde fået muligheden for at svare skriftligt, og at artiklen blev opdateret, så snart interviewet var gennemført. Redox afviste desuden at slette artiklen med henvisning til dens fortsatte samfundsmæssige interesse.

Pressenævnet traf afgørelse om, at Redox har tilsidesat god presseskik på to centrale punkter.