Stadfæstelse af skønsmæssig momshævning grundet manglende regnskab og huller i fakturarækkefølge

Et vikarbureau fik sit momstilsvar skønsmæssigt forhøjet med i alt 1.152.569 kr. for perioden 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2021. Forhøjelsen skete, fordi virksomheden ikke havde fremlagt regnskabsmateriale, hvilket gav Skattestyrelsen grundlag for en skønsmæssig ansættelse.

Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse

Skattestyrelsen baserede sit skøn på en gennemgang af virksomhedens bankkonti. Her konstaterede styrelsen indbetalinger for en række fakturaer, men også adskillige huller i fakturanummerrækken. Skattestyrelsen beregnede en gennemsnitlig fakturaværdi og forhøjede omsætningen med et beløb svarende til de manglende fakturaer. Samtidig blev alt tidligere indberettet fradrag for købsmoms nægtet på grund af manglende dokumentation.

Klagerens anbringender

Virksomhedens repræsentant gjorde gældende, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig og hvilede på et forkert grundlag. Klageren anførte, at der ikke var objektive kendsgerninger, som understøttede, at der var modtaget yderligere betalinger, og at en overtrædelse af kravet om fortløbende fakturanumre i Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, nr. 2 ikke i sig selv beviser udeklareret omsætning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse efter Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da virksomheden ikke havde opfyldt sin pligt til at føre et regnskab, der kunne danne grundlag for momskontrol, jf. Momsloven § 55.

Salgsmoms: Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over salgsmomsen. Skønnet var baseret på konkrete bankindsætninger og en beregning af værdien af de manglende fakturaer. Da klageren ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne afkræfte skønnets rimelighed, blev forhøjelsen stadfæstet.

Købsmoms: Retten stadfæstede ligeledes nægtelsen af fradrag for købsmoms. Med henvisning til Momsloven § 37 og praksis, herunder SKM2021.456.LSR og SKM2021.692.LSR, fastslog retten, at fradragsret kræver objektiv dokumentation for levering og betaling, f.eks. i form af fakturaer. Bankkontoudtog alene blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation. Betingelserne for fradrag var derfor ikke opfyldt.