Nægtelse af momsfradrag for fiktive underleverandører og restaurationsudgifter samt ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af et selskabs momstilsvar med i alt 201.784 kr. for perioden 1. juni 2018 til 30. oktober 2019. Forhøjelsen skyldtes nægtelse af fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til underleverandører, idet Skattestyrelsen anså fakturaerne for fiktive og udokumenterede.

Selskabet, [virksomhed1] ApS, stiftet i 2017 og registreret inden for vejgodstransport, havde i den påklagede periode angivet betydelige beløb i købsmoms og haft en omsætning på over 6 mio. kr. i 2018 og over 7 mio. kr. i 2019. Skattestyrelsen indledte en kontrol, der førte til nægtelse af fradrag for udgifter til fire specifikke underleverandører ([virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] og [virksomhed5]) samt en række ukendte underleverandører og udokumenterede mindre anskaffelser.

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne havde leveret momspligtige ydelser, der berettigede til fradrag efter Momsloven § 37, stk. 1. De fremlagte fakturaer overholdt ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, jf. Momsbekendtgørelsen § 57 (nuværende) eller Momsbekendtgørelsen § 58 (daværende), idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke var tilstrækkeligt specificeret. Desuden var flere af underleverandørerne opløst, havde ikke angivet moms eller A-skat/AM-bidrag, og i nogle tilfælde var betalinger foretaget til konti, der ikke tilhørte fakturaudstederen. Skattestyrelsen henviste til en skærpet bevisbyrde i sager med usædvanlige omstændigheder og fiktive fakturaer, jf. bl.a. SKM2019.231HR.

Selskabets repræsentant fastholdt, at bevisbyrden for momsfradrag var løftet, og at Skattestyrelsen ikke havde godtgjort, at der ikke forelå levering mod vederlag. Repræsentanten henviste til EU-domstolens praksis, herunder sag C-516/14 (Barlis), og argumenterede for, at selskabet havde tilstrækkeligt godtgjort sine momsfradrag i medfør af Momsloven § 37, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at fakturaerne fra underleverandørerne manglede tilstrækkelig specificering af ydelsernes art og omfang, tidspunkt og sted for levering, samt hvem der havde udført arbejdet. Dette betød, at fakturaerne ikke opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6. Desuden blev det tillagt vægt, at underleverandørerne var opløst, havde andre branchekoder, og at flere ikke havde angivet moms. Retten vurderede, at der var tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kunne anses for reelle. For de udokumenterede udgifter blev det fastslået, at selskabet ikke var i besiddelse af fakturaer som krævet i Momsbekendtgørelsen § 82, og for IKEA-kvitteringerne var det ikke dokumenteret, at selskabet var rette omkostningsbærer. Endelig fandt Landsskatteretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt, da selskabet groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret var fastsat på et urigtigt grundlag. Fristerne for genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 blev anset for overholdt.