Search for a command to run...
Dato
30. september 2025
Hoved Emner
Momsgrundlag
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Momsfradrag, Tab på debitorer, Uerholdelige fordringer, Momsgrundlag, Konkurs, Lejerabat, Dokumentation
Relaterede love
Sagen omhandler, hvorvidt en virksomhed, der drev udlejning af fast ejendom, berettiget kunne fradrage moms af tab på lejere i afgiftsgrundlaget for 3. og 4. kvartal 2020. Det samlede fratrukne momsbeløb var 84.162 kr. Tabet var opdelt i fire kategorier: Fejlfakturering, lejerabat grundet Covid-19, og to tilfælde af tab som følge af lejerkonkurs.
Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for det fulde beløb med henvisning til manglende dokumentation for tabets konstatering og erhvervsmæssige begrundelse, jf. Momslovens § 27, stk. 6.
Virksomheden hævdede, at tabene var fradragsberettigede som driftstab eller som reguleringer af momsgrundlaget. Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af de fire typer af tab:
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for størstedelen af det påklagede momsfradrag, men nedsatte forhøjelsen for 4. kvartal 2020. Landsskatteretten godkendte fradrag for 3.022 kr. vedrørende tab på lejeren [virksomhed5] ApS, hvis krav var anmeldt i konkursboet.
Fradrag for moms af tab på lejere er som følger:
| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Landsskatterettens resultat (Momsfradrag) |
|---|---|---|
| Q3 (1. juli – 30. september 2020) | Afvist (7.604 kr.) | Stadfæstelse (0 kr. godkendt) |
| Q4 (1. oktober – 31. december 2020) | Afvist (76.558 kr.) | Nedsættelse (3.022 kr. godkendt) |
Landsskatteretten fandt, at kun tabet vedrørende [virksomhed5] ApS opfyldte betingelserne for fradrag efter Momslovens § 27, stk. 6. Dette skyldtes, at tabet var anmeldt i konkursboet, som kort tid efter blev afsluttet uden midler. De øvrige tab blev ikke anset for konstaterede, primært på grund af manglende dokumentation for retskraftige aftaler (Covid-19 rabat) eller manglende anmeldelse af kravet i konkursboet ([virksomhed6] ApS).

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle

Sagen omhandlede et selskabs krav om fradrag for tab på varedebitorer i forbindelse med konsulentarbejde udført for to koncernforbundne selskaber, [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, som senere gik konkurs.
Selskabet havde i 4. kvartal 2008 udstedt fakturaer for i alt 646.000 kr. (inkl. moms) til de to selskaber. I maj 2009 udstedte selskabet kreditnotaer for tilsvarende beløb, da der ikke var udsigt til betaling. Selskabet mente, at dette var den korrekte måde at korrigere et forventet tab på. Efter udstedelse af kreditnotaer blev der ikke foretaget yderligere inddrivelsesforsøg. I oktober og november 2010 blev de to debitorselskaber erklæret konkurs.
SKAT godkendte ikke fradraget for momstab på 129.200 kr. SKATs begrundelse var, at tabet ikke ansås for at vedrøre en momspligtig leverance af konsulentydelser, men derimod et gave- eller låneforhold. SKAT argumenterede, at den ydede kredit lå ud over det sædvanlige, da tilgodehavendet ikke var forsøgt inddrevet, og selskabet fortsatte med at levere ydelser, selvom der var opstået et større tilgodehavende. SKAT mente, at hovedaktionæren/selskabet burde have været vidende om debitorernes manglende betalingsevne.
Klageren påstod, at selskabet var berettiget til regulering for tab på debitorer, idet tabet var konstateret, og kreditten ikke var ydet ud over det sædvanlige. Klageren fremhævede, at fakturaerne var udstedt inden for en kort periode på tre måneder i 2008, og at kreditnotaer blev udstedt allerede seks måneder efter fakturering, da selskabet blev opmærksom på betalingsproblemerne. Klageren argumenterede, at den korte leveranceperiode og den hurtige udstedelse af kreditnotaer adskilte sagen fra tidligere praksis, hvor fradrag var blevet nægtet på grund af langvarige leverancer til trods for voksende gæld og manglende inddrivelsesforsøg. Klageren henviste til Landsskatterettens praksis, herunder LSR af 10/09-08, journalnummer 07-03686, hvor fradrag blev godkendt, da der kun var gået omkring et år fra kravets opståen til debitors tvangsopløsning. Klageren anførte også, at det momsregistrerede selskab [virksomhed1] havde tilbagereguleret købsmomsen.
Under sagen i Landsskatteretten blev selskabet anmodet om dokumentation for tilgodehavenderne. Selskabet havde anmeldt krav for henholdsvis 515.375 kr. og 130.625 kr. i konkursboerne. Kurator oplyste dog, at der ikke var dækning til kreditorerne, og at der for [virksomhed1] forventedes anmeldt krav for 153.000 kr. i henhold til Konkursloven § 97, men det fremgik ikke, hvem der havde dette krav. For [virksomhed2] var der anmeldt 0 kr. Selskabet modtog ikke dokumentation for, hvorvidt [virksomhed1] havde fratrukket købsmoms vedrørende fakturaerne.

Sagen omhandler et selskabs klage over SKAT's afgørelse om at nægte fradrag for tab på varedebitor og udlån i momsgrundl...
Læs mere
Sagen omhandlede en virksomheds fradrag for købsmoms på 178.908 kr. i afgiftsperioden 2016, som SKAT havde nægtet. Fradr...
Forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love