Manglende dokumentation for svensk social sikring udelukkede exemptionslempelse for SINK-skat, og faktura skulle indgå i omsætning efter retserhvervelsesprincippet

Sagen vedrørte en skatteyder, der var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2021, men havde modtaget lønindkomst fra arbejde udført i Sverige, beskattet under den svenske SINK-ordning (Särskild Inkomstskatt för utomlands bosatta). Endvidere omhandlede sagen indregning af en faktura fra klagerens danske enkeltmandsvirksomhed i omsætningen for 2021, til trods for at fakturaen blev krediteret i 2023.

Da klageren var fuldt skattepligtig i Danmark, var vedkommende omfattet af globalindkomstprincippet, jf. Statsskatteloven § 4 og Kildeskatteloven § 1, stk. 1. Den svenske lønindkomst kunne derfor beskattes i Danmark i henhold til artikel 15, stk. 1, i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande (DBON).

Krav om social sikring for exemptionslempelse

Klageren gjorde gældende, at lempelse for den i Sverige betalte skat skulle ske efter exemptionsmetoden (fritagelse for dansk skat), som er en mulighed for grænsegængere i henhold til DBON artikel 25, stk. 1, litra c. Denne mulighed er dog betinget af, at skatteyderen i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten er omfattet af lovgivningen om social sikring i Sverige og betaler sociale bidrag der.

Klageren fremlagde dokumentation som SINK-besked, ansøgning til Försäkringskassan og oplysninger om svensk pension. Landsskatteretten fandt, at intet af det fremlagte materiale – herunder heller ikke en blanket A1 – dokumenterede, at klageren var omfattet af svensk social sikring i henhold til EU-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det blev ligeledes oplyst, at klageren ikke havde indsendt den nødvendige ansøgning til Udbetaling Danmark for at få afgjort spørgsmålet om social sikring.

Behandling af erhvervsindkomst

Klageren havde udstedt en faktura på 907.500 kr. i december 2021 for leverede ydelser. Klageren anførte, at indkomsten ikke skulle medregnes i 2021, da den efterfølgende blev krediteret i 2023 grundet manglende betaling. Landsskatteretten fastholdt dog, at indtægter fra erhvervsvirksomhed skal medregnes på retserhvervelsestidspunktet, jf. Statsskatteloven § 4. Da ydelsen (726 timers software arkitektur) var leveret i 2021, var indtægten retserhvervet i dette indkomstår.

Retten bemærkede, at en eventuelt endeligt konstateret tab på debitorer vedrørende kreditnotaen i 2023 ikke kunne behandles, da klagesagen kun vedrørte indkomståret 2021, jf. Skatteforvaltningslovens § 11.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2021.