Landsskatterettens afgørelse om rentekorrektion ved ophør af virksomhed samt nægtet fradrag for lejerabatter og forbrugsudgifter

Sagen omhandler en skatteyder, der drev udlejningsvirksomhed og ejede anparter i et interessentskab (I/S). Pr. 31. oktober 2020 overfrog klageren virksomheden og sin andel i interessentskabet til sine børn med succession og ophørte i den forbindelse med at anvende virksomhedsordningen. Tvisten vedrørte primært fradrag for tab på lejere, driftstab på forbrugsomkostninger og beregning af rentekorrektion for indkomståret 2020.

Tab på lejere og Covid-19 rabatter

Klageren havde fratrukket et betydeligt beløb som tab på lejere. Dette inkluderede mundtligt aftalte lejerabatter givet under Covid-19-pandemien til trængte erhvervslejere, tab på konkurser og korrektioner af fejlfakturerede beløb til fraflyttede lejere. Landsskatteretten fastslog, at bevisbyrden for tab på debitorer påhviler skatteyderen i medfør af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og Kursgevinstlovens § 17. Retten fandt ikke, at de mundtlige aftaler om rabat var tilstrækkeligt dokumenterede, og da lejen var indtægtsført fuldt ud i regnskabet, blev fradraget nægtet.

Vedrørende tab på en konkursramt lejer konstaterede retten, at kravet ikke var anmeldt i konkursboet. Selvom nyere retspraksis som SKM2021.14.BR under visse omstændigheder tillader fradrag uden anmeldelse, fandt retten ikke grundlag for det i denne konkrete sag, da fordringen opstod efter konkursdekretet og ikke var søgt inddrevet.

Rette omkostningsbærer ved forbrugsudgifter

Skatteyderen havde undladt at opkræve merudgifter til varme hos sine lejere, selvom lejekontrakterne gav mulighed herfor. Klageren betragtede disse som en "øget ejendomsandel". Retten afviste fradrag med henvisning til, at klageren ikke var den rette omkostningsbærer, da udgifterne retligt påhvilede lejerne. Udgifterne kunne derfor ikke anses for nødvendige driftsomkostninger for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Rentekorrektion i virksomhedsordningen

Det mest centrale juridiske spørgsmål var beregningen af rentekorrektion efter Virksomhedsskattelovens § 11. Skattestyrelsen havde beregnet en rentekorrektion på over 500.000 kr. baseret på en negativ indskudskonto. Landsskatteretten fandt dog, at da virksomheden ophørte pr. 31. oktober 2020, eksisterede der ikke en negativ indskudskonto ved indkomstårets udløb (kalenderårets slutning), hvilket er en betingelse i Virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1.

Da der imidlertid var foretaget både indskud (100.000 kr.) og hævninger i samme år, skulle der beregnes rentekorrektion efter , som begrænses til 3% af det mindste af beløbene.