Search for a command to run...
Dato
30. september 2025
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Momsregnskab, Skønsmæssig ansættelse, Købsmoms, Salgsmoms, Kioskvirksomhed, Hjemvisning, Bilagsdokumentation
Sagen drejer sig om en enkeltmandsvirksomhed, der drev kioskvirksomhed i perioden 2018 til 2021. Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om at forhøje virksomhedens salgsmoms og nedsætte købsmomsen for en række afgiftsperioder i 2019 og 2020. Grundlaget for Skattestyrelsens afgørelse var en tilsidesættelse af virksomhedens regnskaber, da disse blev anset for uegnede til at danne grundlag for en korrekt opgørelse af momstilsvaret.
Virksomheden havde indsendt flere forskellige versioner af regnskabet med væsentlige differencer. Skattestyrelsen foretog herefter en skønsmæssig forhøjelse af salgsmomsen baseret på en vurdering af udeholdt kontantomsætning og fejl i bogføringen af varesalg. For købsmomsens vedkommende nedsatte Skattestyrelsen fradraget ved at frasortere specifikke bilag, der enten vedrørte forkerte år, var dubletter eller var udstedt til andre virksomheder.
Klageren anførte, at den tidligere revisor havde begået fejl, og fremlagde under klagesagen en fuldstændig re-bogføring foretaget af en ny revisor. Klageren påpegede herunder, at visse omsætningstal (f.eks. fra pakkehåndtering) var bogført som fuldt salg i stedet for blot provisionen, hvilket gav et fortegnet billede af økonomien.
| Afgiftsperiode | Skattestyrelsens ændring (Salgsmoms) | Skattestyrelsens ændring (Købsmoms) |
|---|---|---|
| 2. kvt. 2019 | +6.250 kr. | -794 kr. |
| 3. kvt. 2019 | +6.250 kr. | -2.725 kr. |
| 4. kvt. 2019 | +6.250 kr. | -17.517 kr. |
| 1. kvt. 2020 | 0 kr. | -7.826 kr. |
| 4. kvt. 2020 | +71.806 kr. | 0 kr. |
Landsskatteretten stadfæstede først, at virksomhedens regnskaber kunne tilsidesættes i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2, idet de fremsendte regnskabsmaterialer var indbyrdes modstridende og mangelfulde.
For så vidt angår salgsmomsen fandt retten, at der var grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen. Begrundelsen var, at klageren under sagens behandling havde fremlagt nyt og omfattende materiale, herunder en re-bogføring og specifikationer af provisionsindtægter, som Skattestyrelsen ikke havde haft mulighed for at tage stilling til som første instans. Retten vurderede, at dette materiale potentielt kunne føre til et mere virkelighedsnært skøn.
Vedrørende købsmomsen fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens fremgangsmåde var juridisk forkert. Skattestyrelsen havde foretaget hvad der svarede til et skønsmæssigt fradrag for købsmoms ved blot at nedsætte de indberettede tal.
"Der kan ikke godkendes et fradrag for købsmoms på baggrund af et skøn uden at foretage en egentlig prøvelse af de fremsendte bilag. Det er nødvendigt for godkendelse af fradrag for købsmoms, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling."
Retten henviste til, at fradragsret i henhold til Momsloven § 37 kræver dokumentation i form af fakturaer, og at Opkrævningsloven § 5, stk. 2 ikke giver hjemmel til at udøve et skøn over købsmomsen uden konkret bilagsprøvelse. Sagen blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen med henblik på en manuel gennemgang af samtlige foreliggende udgiftsbilag for at fastslå det korrekte fradrag.
Samlet set blev afgørelsen en hjemvisning af både salgs- og købsmoms for perioden 2. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2020.

Kursus afholdes:
4. november 2025 i Hvidovre
6. november 2025 i Vejle

Sagen omhandlede en førtidspensionist, der havde drevet uregistreret virksomhed ved at købe varer på auktion og videresælge dem online. Skattestyrelsen havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af hendes momstilsvar for 2021, da hun ikke havde ført regnskab eller indberettet moms.
Skattestyrelsen beregnede salgsmomsen på baggrund af indsætninger på klagerens og hendes børns bankkonti, samt et skøn over kontantsalg og privatforbrug. Samtidig nægtede Skattestyrelsen fradrag for købsmoms, da de fremlagte fakturaer fra auktionshuset ikke specificerede de købte varer, men kun anførte et auktionsnummer.
Klageren gjorde indsigelse mod opgørelsen af salgsmomsen og anførte, at visse indsætninger var private. Hun krævede desuden fradrag for købsmoms, da det var åbenlyst, at der var afholdt udgifter til varekøb for at kunne generere omsætningen. Under klagesagen fremlagde hun ny dokumentation i form af billeder af auktionsvarerne, der matchede auktionsnumrene på fakturaerne.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende salgsmomsen, men hjemviste sagen for så vidt angår købsmomsen. Retten fandt, at den nye billeddokumentation potentielt kunne opfylde dokumentationskravet for de fakturaer, der var udstedt til klageren selv, og at Skattestyrelsen skulle have mulighed for at vurdere dette nye materiale.

Sagen omhandler en pizzeria-ejer, der klagede over Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgsmoms for 2020. Da e...
Læs mere
Sagen omhandler en virksomhed, der handlede med sukker, chokolade og sukkervarer. Skattestyrelsen havde anmodet om virks...