Pressenævnet kritiserer Nordjyske for utilstrækkelig forelæggelse i sag om efterskoleforstander

Sagen omhandler en klage over god presseskik i forbindelse med en artikelserie i Nordjyske vedrørende en 15-årig elevs pludselige ophør på en efterskole for ordblinde. Artiklen belyste en konflikt mellem elevens familie og skolens ledelse om årsagerne til elevens bortvisning.

Sagsforløb og de faktiske omstændigheder

Konflikten eskalerede, da eleven tog et billede af skolens forstander, mens denne tankede diesel på sin private bil fra skolens anlæg. Eleven delte billedet på sociale medier med en tekst, der antydede ulovlig brug af brændstof. Kort efter hændelsen blev eleven bortvist fra skolen, hvilket førte til to vidt forskellige udlægninger af forløbet.

Parternes modstridende forklaringer

• Elevens familie: Hævdede, at bortvisningen var en direkte konsekvens af billedet. De påstod yderligere, at forstanderen personligt havde opsøgt eleven og krævet billedet slettet, hvilket eleven nægtede.
• Forstanderen: Afviste alle anklager om ulovligheder og forklarede, at ansatte lovligt kunne tanke diesel mod modregning i lønnen. Han anførte, at bortvisningen skyldtes forhold som mobning, truende adfærd og tyveri, og at beslutningen var truffet i enighed af skolens medarbejderråd.

De juridiske tvistepunkter

Klageren (forstanderen) anførte, at artiklen var ærekrænkende og krænkede hans privatliv. Han klagede specifikt over, at mediet ikke havde forelagt ham de konkrete anklager om, at han skulle have forsøgt at tvinge eleven til at slette billedet. Desuden satte han spørgsmålstegn ved mediets kildekritik over for familien, som han mente handlede ud fra personlig interesse og et ønske om offentlig udstilling.

Pressenævnet har udtalt kritik af Nordjyske for tilsidesættelse af god presseskik, specifikt vedrørende mangelfuld forelæggelse.

Mangelfuld forelæggelse af agtelsesforringende oplysninger

Nævnet vurderede, at beskyldningen om, at forstanderen personligt skulle have krævet et billede slettet som optakt til en bortvisning, er en oplysning, der kan virke skadelig og agtelsesforringende. Selvom mediet havde interviewet forstanderen generelt, var han ikke blevet præsenteret specifikt for denne anklage. Dette fratog ham muligheden for at give sin fulde udlægning, hvilket er i strid med kravet om forelæggelse i Medieansvarsloven § 34.

Vurdering af privatliv og kildekritik

• Privatlivets fred: Nævnet fandt ikke, at privatlivet var krænket, da omtalen vedrørte klagerens virke som forstander, hvilket har offentlig interesse.