Pressenævnet kritiserer Fredericia Dagblad for brug af citater uden samtykke

Sagen omhandler en klage over Fredericia Dagblad i forbindelse med artiklen ”Strid i stort boligområde har taget ny drejning: Naboer er dog stadig lodret imod nye villaer”, bragt i juni 2022. Sagen udspringer af en lokal konflikt i et boligområde i Erritsø, hvor en bygherre ønskede at opføre fire nye villaer. Et centralt punkt i konflikten var placeringen af indkørsler, hvor ét forslag indebar, at en vej skulle gå over en grund ejet af klageren.

Kontakten mellem medie og kilde

Journalisten fra Fredericia Dagblad kontaktede klageren telefonisk for at høre, om denne var villig til at sælge sin jord til enten bygherren eller den lokale grundejerforening. Under denne samtale opstod der uenighed om præmisserne for interviewet. Klageren har anført, at han fra samtalens begyndelse gjorde det klart, at han talte uden for citat og ønskede at være anonym.

Korrespondance før offentliggørelse

Forud for artiklens udgivelse sendte journalisten en række citater til klageren via e-mail for at orientere om, hvad der ville blive bragt. Klageren reagerede prompte og meddelte gentagne gange skriftligt, at han ikke gav tilladelse til at blive citeret, og at han ikke ønskede sit navn nævnt.

Mediet fastholdt dog deres ret til at bringe citaterne med henvisning til følgende:

• Matrikeloplysningerne om ejerskab er offentligt tilgængelige i tinglysningen.
• Mediet mente, at klageren under selve telefonsamtalen havde accepteret at blive citeret, da journalisten læste citaterne højt.
• Sagen havde væsentlig samfundsmæssig interesse for lokalområdet.

Juridiske spørgsmål

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, hvorvidt mediet har iagttaget Medieansvarsloven § 34 og de vejledende regler for god presseskik ved at bringe citater fra en kilde, der efterfølgende og før publicering udtrykkeligt har trukket sit samtykke tilbage eller benægtet at have givet det.

Pressenævnet udtaler kritik af Fredericia Dagblad for at have tilsidesat god presseskik ved at bringe citaterne uden fornødent samtykke.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lægger til grund, at klageren allerede ved samtalens begyndelse havde præciseret, at han ikke ønskede at udtale sig til citat. Selvom redaktøren har en vidtgående redigeringsret, påhviler det mediet at kunne dokumentere, at der er indgået en klar aftale, hvis man ønsker at bringe citater fra en kilde, der oprindeligt har bedt om at tale uden for citat.