Pressenævnet finder ikke grundlag for kritik af DR-dokumentar om russisk desinformation

Sagen omhandler en klage fra en dansk borgerjournalist over DR-dokumentaren ”Skyggekrigen: Kampen om sandheden”, der blev sendt i maj 2023. Dokumentaren undersøger spredningen af russisk desinformation i Norden og identificerer et netværk af personer, herunder klageren, som ifølge udsendelsen spreder prorussiske narrativer systematisk.

Sagens baggrund og de indledende aftaler

I april 2022 kontaktede DR klageren med henblik på at medvirke i en dokumentar om konflikten mellem Rusland og Vesten, da han blev anset for at repræsentere en sjælden Rusland-positiv stemme i den danske debat. Klageren indvilligede oprindeligt og lod DR filme ham under et interview i radiostudiet hos 24syv samt under en mindehøjtidelighed på Bispebjerg Kirkegård i maj 2022.

Uenighed om præmis og samtykke

Kort tid efter de indledende optagelser opstod der konflikt mellem parterne. Da DR oplyste, at dokumentaren nu var blevet en nordisk samproduktion med et mere kritisk fokus på Ruslands ageren, valgte klageren at trække sig fra projektet. Han argumenterede for, at præmissen for hans medvirken var ændret væsentligt, og at han ikke længere kunne give sit samtykke til brug af de optagelser, der allerede var foretaget. Han mente desuden, at han blev udsat for karaktermord og bagvaskelse.

Klagepunkter vedrørende indhold og redigering

Klageren rejste en række specifikke indsigelser mod indholdet i den endelige udsendelse:

• Desinformation og netværk: Han bestred lovligheden i at blive placeret i et ”påvirkningsnetværk” og beskyldt for systematisk spredning af desinformation.
• Butja-massakren: Han kritiserede DR for at bruge klip fra hans 24syv-interview på en manipulerende måde, der fik hans udtalelser om hændelserne i Butja til at fremstå forkerte.
• Hosting i Rusland: Han anførte, at DR fremstillede det som en mistænkelig afsløring, at hans hjemmeside var hostet i Rusland, selvom han tidligere selv havde forklaret, at det var af hensyn til ytringsfrihed.
• Kildekritik: Han mente, at DR manglede kildekritik over for en central ekspert fra EU, som han anså for at være en partskilde med personlig interesse i at skade ham.

Pressenævnet traf afgørelse om ikke at udtale kritik af DR i sagen. Nævnet vurderede, at Medieansvarsloven § 34 og de vejledende regler for god presseskik ikke var tilsidesat.

Vurdering af samtykke og privatliv

Nævnet fandt, at klageren havde givet et gyldigt og informeret samtykke på optagetidspunktet. Da DR havde oplyst, at udsendelsen ville omhandle konflikten mellem Ukraine og Rusland, og at klageren var valgt på grund af sine prorussiske holdninger, stemte det endelige indhold overens med den præsenterede præmis. Nævnet lagde vægt på, at optagelserne viste klageren i hans professionelle virke som borgerjournalist på offentlige eller professionelle lokationer, og at de derfor ikke krænkede hans privatliv.