Kontrol med likvide midler: Valutakursfastsættelse for ikke-ECB-valutaer ved angivelsespligt

Denne sag vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1672 om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen. Hovedspørgsmålet, forelagt af Riigikohus (Estland), omhandler fastsættelsen af værdien i euro for kontante beløb, der lyder på en valuta, for hvilken Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke offentliggør en referencevalutakurs. Dette er afgørende for at fastslå, om den lovpligtige angivelsesgrænse på 10.000 EUR er overskredet.

Domstolen fastslog, at medlemsstaterne har kompetence til at fastsætte den anvendte valutakurs, da forordning 2018/1672 ikke indeholder specifikke regler herom. Denne kompetence skal dog udøves i overensstemmelse med princippet om retssikkerhed og forordningens effektive virkning (effet utile).

Effektive retsvirkning af Forordning 2018/1672