Fortolkning af gennemsigtighedskravet for låneoprettelsesgebyrer i realkreditaftaler i henhold til direktiv 93/13/EØF

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en spansk domstol (Juzgado de Primera Instancia de Ceuta) vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår. Tvisten i hovedsagen står mellem Justa, en forbruger, og Banco Bilbao Vizcaya Argentaria SA (BBVA) om et kontraktvilkår i en realkreditaftale fra 2005, der pålagde låntageren et oprettelsesgebyr svarende til 0,25% af det lånte beløb.

Justa gjorde gældende, at dette vilkår var urimeligt og manglede gennemsigtighed, da det ikke detaljeret specificerede, hvilke tjenesteydelser eller hvilket tidsforbrug gebyret dækkede. Den forelæggende ret ønskede især at få afklaret, om den spanske højesteretspraksis (Tribunal Supremo), som accepterede vilkåret som gennemsigtigt under visse omstændigheder, var forenelig med EU-retten og Domstolens tidligere afgørelser (især C-565/21, Caixabank).

Anvendelse af direktiver

Den spanske domstol forelagde to spørgsmål, hvoraf det andet spørgsmål vedrørte direktiv 2014/17/EU (om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom). Domstolen fastslog dog, at direktiv 2014/17/EU ikke fandt anvendelse ratione temporis, da den pågældende aftale blev indgået i 2005, længe før direktivets ikrafttræden i 2016. Sagens fokus lå derfor udelukkende på gennemsigtighedskravet i artikel 5 i direktiv 93/13/EØF.

Domstolen fastslog, at artikel 5 i direktiv 93/13/EØF ikke er til hinder for en national retspraksis, der finder et kontraktvilkår om et oprettelsesgebyr gennemsigtigt, selv hvis vilkåret ikke i detaljer angiver arten af de ydelser eller den tid, der er forbundet med gebyret.

Betingelser for gennemsigtighed

Domstolen præciserede, at selvom långiveren ikke er forpligtet til at give en detaljeret specifikation af tjenesteydelser eller tidsforbrug, skal gennemsigtighedskravet anses for opfyldt, hvis følgende betingelser er til stede:

• Økonomisk vurdering: Forbrugeren er sat i stand til at vurdere de økonomiske konsekvenser, som vilkåret medfører.
• Forståelse af modydelsen: Forbrugeren er i stand til at forstå karakteren af de tjenesteydelser (f.eks. undersøgelse, ydelse eller behandling af lånet) som gebyret dækker.
• Kontrol af overlap: Forbrugeren kan kontrollere, at der ikke er nogen overlapning mellem de omkostninger, der er fastsat i oprettelsesgebyret, og andre omkostninger i aftalen.

Domstolen bemærkede endvidere, at vurderingen af gennemsigtighed skal foretages af den nationale retsinstans under hensyntagen til alle relevante faktiske omstændigheder og de oplysninger, banken har givet låntageren i den prækontraktuelle fase.