Fortolkning af frie kapitalbevægelser vedrørende skattemæssig transparens for udenlandske investeringsfonde med juridisk personstatus

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den østrigske forvaltningsdomstol (Verwaltungsgerichtshof) vedrørende fortolkningen af artikel 63 TEUF om frie kapitalbevægelser. Tvisten i hovedsagen stod mellem Finanzamt für Großbetriebe (den østrigske skattemyndighed) og Franklin Mutual Series Funds – Franklin Mutual European Fund (Franklin), en amerikansk investeringsenhed (trust/series) med hjemsted i Delaware. Franklin, der er en juridisk person under amerikansk ret, havde modtaget udbytte fra østrigske selskaber, hvorfra der var indeholdt kapitalindkomstskat (kildeskat) på 25% (reduceret til 15% under DBO’en, men Franklin søgte refusion af de resterende 15% i eget navn).

Det centrale spørgsmål var, om østrigsk lovgivning (især § 188 i InvFG 2011), der pålægger udenlandske investeringsenheder skattemæssig transparens uanset deres retlige form – dermed sidestiller Franklin med en østrigsk investeringsforening (som ikke er en juridisk person) – udgjorde en restriktion på de frie kapitalbevægelser. Franklin argumenterede for, at fordi det var en juridisk person i hjemlandet og udøvede virksomhed som et investeringsinstitut, burde det i skattemæssig henseende sammenlignes med østrigske selskaber (juridiske personer, der ikke er investeringsinstitutter), som har ret til at få kildeskatten tilbagebetalt på enhedsniveau.

Domstolens Konklusion

Domstolen fastslog, at artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den nationale lovgivning ikke udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser, forudsat at den indkomst, som den ikke-hjemmehørende enhed oppebærer, henføres til dens kapitalandelshavere og i hjemstaten ikke beskattes hos enheden selv, men hos kapitalandelshaverne.

Begrundelse for Afgørelsen

Domstolen understregede, at vurderingen af, om en grænseoverskridende situation er objektivt sammenlignelig med en national situation, skal ske ud fra formålet, genstanden og indholdet af den nationale lovgivning. Formålet med Østrigs §§ 186 og 188 i InvFG 2011 var at sikre skattemæssig transparens for investeringsfonde for at undgå en såkaldt "skærmeffekt" (tax shelter) og dermed sikre beskatning på andelshavernes niveau.

Domstolen anførte, at forskellen i retlig form (juridisk person vs. ikke-juridisk person) ikke nødvendigvis betyder, at de to situationer er objektivt forskellige, så længe det skattemæssige formål opfyldes. Hvis Franklin, på trods af sin status som juridisk person, i praksis var skattemæssigt transparent i USA (f.eks. ved at udlodde hele sin indkomst, så den ikke betalte selskabsskat), var dens situation objektivt sammenlignelig med en hjemmehørende, skattemæssigt transparent østrigsk investeringsfond (IKIV), og ikke med et almindeligt selskab.

Følgende betingelser var afgørende for Domstolens afgørelse: