Direktiv 2009/103/EF: Bevisbyrden for skadelidtes kendskab til stjålet køretøj påhviler Garantifonden

Sagen vedrører en præjudiciel forelæggelse fra Tribunale ordinario di Lodi (retten i Lodi, Italien) om fortolkningen af artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer. Kernespørgsmålet var, hvem der bærer bevisbyrden, når en passager er kommet til skade i en trafikulykke forårsaget af et stjålet køretøj, og passageren søger erstatning fra den nationale Garantifond for trafikofre.

Den sagsøgende, AT, led alvorlige fysiske skader efter en ulykke i et køretøj, der viste sig at være stjålet. Da køretøjet var stjålet, blev erstatningskravet rettet mod CT, som repræsenterede den italienske garantifond (Fondo di garanzia per le vittime de la strada).

CT argumenterede, baseret på fast italiensk retspraksis, at den skadelidte passager (AT) bar bevisbyrden for at godtgøre, at vedkommende var uvidende om, at køretøjet var taget ulovligt i brug. Uden dette bevis kunne erstatning nægtes. AT gjorde derimod gældende, at EU-retten, i overensstemmelse med dens formål om at beskytte ofre, pålagde Garantifonden bevisbyrden for det modsatte — altså at offeret vidste, at køretøjet var stjålet.

Konflikt vedrørende bevisbyrden

• Den nationale retspraksis i Italien pålægger skadelidte at bevise sin uvidenhed (god tro).
• Den skadelidte (AT) påberåbte sig EU-retten, som forhindrer, at forsikringsselskaber (og dermed Garantifonden) kan unddrage sig ansvar, medmindre de kan bevise offerets kendskab til tyveriet.

Domstolen blev anmodet om at afklare, om artikel 13 i direktiv 2009/103 pålægger erstatningsorganet bevisbyrden, og om en modsat national retspraksis er forenelig med EU-retten.

Domstolen fastslog, at artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/103 skal fortolkes således, at det nationale erstatningsorgan (Garantifonden) har bevisbyrden for at godtgøre, at en skadelidt, der frivilligt har taget plads i et skadevoldende køretøj, vidste, at dette køretøj var stjålet.

Dommen konkluderer yderligere, at denne fortolkning er til hinder for en national retspraksis, der pålægger den skadelidte passager bevisbyrden for at bevise sin manglende viden om, at køretøjet var blevet stjålet, for at opnå erstatning for sin skade.

Domstolens ræsonnement

Domstolen mindede om, at artikel 13, stk. 2, bestemmer, at Garantifonden skal intervenere i stedet for forsikringsselskabet på de i stk. 1 fastsatte betingelser.

• Artikel 13, stk. 1, fastsætter udtrykkeligt, at en undtagelse kun kan gøres gældende, hvis forsikringsselskabet kan bevise, at de skadelidte vidste, at køretøjet var stjålet.