National 90-dages frist for klagepunktsmeddelelse i forbrugerbeskyttelsessager er i strid med EU-rettens effektivitetsprincip og direktiv 2005/29/EF

Domstolen fastslog, at artikel 11 og 13 i direktiv 2005/29/EF, sammenholdt med effektivitetsprincippet, er til hinder for en national lovgivning som den italienske, der sanktionerer overskridelsen af den administrative 90-dages frist med automatisk annullation af hele afgørelsen og bortfald af myndighedens mulighed for at indlede en ny sag.

Domstolens begrundelse

• Indgreb i operationel uafhængighed: Den korte og ufravigelige frist lægger en alvorlig byrde på AGCM og griber ind i myndighedens operationelle uafhængighed. Fristen tvinger AGCM til at prioritere sager kronologisk i stedet for efter kompleksitet eller skadens omfang, hvilket kan være særligt problematisk i komplekse sager, der kræver omfattende undersøgelser (præmis 58).
• Hæmmer EU-samarbejde: Fristen er uforenelig med AGCM’s forpligtelse til effektivt at samarbejde i det europæiske netværk for forbrugerbeskyttelsessamarbejde (jf. Forordning nr. 2006/2004 og 2017/2394), især når sager har et grænseoverskridende element (præmis 59).
• Systemisk risiko for straffrihed: Konsekvenserne af fristoverskridelsen (automatisk annullation og ne bis in idem) skaber en systemisk risiko for straffrihed for overtrædelser af EU-retten. Dette er i direkte modstrid med direktiv 2005/29/EF’s formål om at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og effektive, afskrækkende sanktioner (artikel 13).
• Retten til forsvar: Selvom nationale frister kan tjene til at sikre retten til forsvar, kan en ren tilsidesættelse af den proceduremæssige frist ikke automatisk medføre en krænkelse af denne ret, medmindre det bevises, at selskabets forsvarsposition er uopretteligt undergravet (præmis 61).

Domstolen påpeger, at den forelæggende ret har pligt til at fortolke national lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, og om nødvendigt undlade at anvende fortolkninger fra højere nationale domstole, hvis de er uforenelige med EU-retten (præmis 69).

Afgørelsen cementerer Domstolens praksis vedrørende national procesautonomi over for EU-rettens effektivitetsprincipper i håndhævelsessager.

Effektivitetsprincippet (Direktiv 2005/29/EF, Artikel 11 og 13)

• Krav til sanktioner: Medlemsstaternes sanktioner mod urimelig handelspraksis skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning. En national regel, der i praksis gør håndhævelsen umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig ved at skabe risiko for straffrihed, er i strid med effektivitetsprincippet (præmis 36, 62).
• Processuel autonomi vs. effektivitet: Selvom medlemsstater har ret til at fastsætte proceduremæssige frister (procesautonomi), skal disse være rimelige. En frist, der udløses ved den første indberetning og fører til automatisk bortfald af sanktionsbeføjelsen, hæmmer myndighedens mulighed for at foretage komplekse faktuelle og økonomiske vurderinger, der er nødvendige for at bekæmpe urimelig praksis (præmis 40, 52).

Princippet om overensstemmende fortolkning

• Nationale domstoles pligt: Nationale retter er forpligtet til i videst muligt omfang at fortolke national lovgivning i lyset af EU-rettens ordlyd og formål. Denne pligt indebærer, at domstole skal ændre en fast national retspraksis eller undlade at anvende bindende fortolkninger fra højere retsinstanser, hvis disse er uforenelige med EU-retten (præmis 67-69).

Retten til forsvar

• Proportionalitet: Beskyttelsen af virksomhedernes ret til forsvar er et grundlæggende EU-princip, men en uforholdsmæssig lang varighed af undersøgelsesfasen krænker kun denne ret, hvis det påvirker virksomhedens fremtidige muligheder for forsvar. En automatisk annullation af en afgørelse alene på grund af fristoverskridelse, uden bevis for en faktisk skade på retten til forsvar, er uforholdsmæssig og unødvendig (præmis 60, 61).

Lignende afgørelser

EU-Domstolen

Forbrugerkøb: Afgrænsning af forbrugerbegrebet og bevisbyrde for manglende overensstemmelse

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden (Nederlandene) vedrørende fortolkningen af...

4. juni 2015Læs mere

EU-Domstolen

Ne bis in idem og koordinering af sanktioner: Kumulation af bøder for urimelig handelspraksis og tilsynsbrud i forskellige medlemsstater (Volkswagen/Dieselgate)

Sagen vedrører præjudicielle spørgsmål fra den italienske Consiglio di Stato (øverste forvaltningsdomstol) om anvendelsen af princ...

14. september 2023Læs mere

EU-Domstolen

Direktiv 93/13 og urimeligt korte frister for indsigelse mod tvangsauktion

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en spansk domstol vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13/EØF om urim...

29. oktober 2015Læs mere