Search for a command to run...
Dato
29. oktober 2025
Hoved Emner
Processuelle bestemmelser
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Skatteforbehold, Gaveforbehold, Succession, Virksomhedsordningen, Hjemvisning, Passivpost, Gaveafgift
Relaterede love
Sagen vedrører en familieoverdragelse pr. 1. januar 2024, hvor en far overdrog 50 % af fem faste ejendomme samt løsøre til sin søn. Overdragelsen skete med succession i konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen i henhold til Kildeskatteloven § 33c, stk. 5.
I overdragelsesaftalen var der indsat to specifikke forbehold: et "Skatteforbehold" og et "Gaveforbehold". Skattestyrelsen foretog en ændring af beregningen af den passivpost, der knyttede sig til det opsparede overskud, hvilket medførte en forhøjelse af gaveafgiften. Skattestyrelsen afviste at tillægge "Skatteforbeholdet" virkning efter Skatteforvaltningsloven § 28, idet de vurderede, at en ændring af en passivpost ikke udgjorde en ændring af selve værdiansættelsen af de overdragne aktiver.
Klagerens repræsentant anmodede specifikt om, at det særskilte "Gaveforbehold" blev bragt i anvendelse, hvilket ville indebære en regulering af købesummen via et gældsbrev for at neutralisere den øgede gaveafgift. Skattestyrelsen tog imidlertid ikke i sin oprindelige afgørelse stilling til dette specifikke gaveforbehold, men fokuserede udelukkende på skatteforbeholdet.
Følgende tabel viser forskellen i opgørelsen af gaveafgiften før og efter Skattestyrelsens regulering af passivposten:
| Post | Klagerens opgørelse (kr.) | Skattestyrelsens opgørelse (kr.) |
|---|---|---|
| Samlet gaveværdi | 25.628.020 | 25.628.020 |
| Modydelser | 22.567.262 |
| 22.567.262 |
| Passivpost (VSO-andel) | 1.005.011 | 731.920 |
| Afgiftsgrundlag | 809.220 | 1.082.311 |
| Gaveafgift til betaling | 83 | 41.047 |
Repræsentanten gjorde gældende, at da Skattestyrelsen ændrede forudsætningerne for beregningen af passivposten, trådte gaveforbeholdet i kraft. Dette forbehold gav parterne ret til at udstede et yderligere gældsbrev som modydelse, således at nettogaven forblev uændret, og gaveafgiften dermed ikke steg.
Landsskatteretten konstaterede, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse ikke havde taget stilling til det specifikke "Gaveforbehold", som klageren havde påberåbt sig under sagsbehandlingen.
Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1 og anført, at Landsskatteretten som udgangspunkt kun har kompetence til at behandle spørgsmål, som førsteinstansen har truffet afgørelse om. Da Skattestyrelsen havde overset eller undladt at behandle anmodningen om anvendelse af gaveforbeholdet, led afgørelsen af en væsentlig mangel i sagsoplysningen og sagsbehandlingen.
"Den manglende stillingtagen i forbindelse med sagsbehandlingen og afgørelsen hos Skattestyrelsen i forhold til anmodningen om at tillægge forbeholdet [...] skattemæssig virkning, må anses for en fejl – også selvom dette måtte bero på en ren misforståelse."
Som følge af princippet om instansrækkefølge og for at bevare klagerens adgang til administrativ prøvelse af spørgsmålet, valgte Landsskatteretten at hjemvise sagen til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen skal nu foretage en fornyet behandling og træffe en materiel afgørelse om, hvorvidt gaveforbeholdet opfylder betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 28 for at få skattemæssig virkning.

Kursus afholdes:
4. november 2025 i Hvidovre
6. november 2025 i Vejle

Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse vedrørende gaveafgift i forbindelse med overdragelse af anparter i G1 ApS fra forældre til deres søn. Anparterne blev overdraget den 30. oktober 2012 til en værdi af 14.167.753 kr., hvoraf 200.000 kr. var en gave, og resten blev berigtiget via et anfordringsgældsbrev. Overdragelsesaftalen indeholdt et skatteforbehold.
Forældrene anmeldte gaverne til SKAT den 18. december 2012, og gaveafgiften blev beregnet til 6.195 kr. for hver gave. SKAT ændrede den 26. marts 2013 gaveafgiften markant, idet selskabets værdi blev ansat til 35.742.000 kr., hvilket resulterede i en gaveafgift på 1.227.239 kr. pr. gave.
Allerede dagen efter, den 27. marts 2013, tilbagekaldte SKAT dog sin afgørelse. Dette skete, fordi SKAT havde modtaget oplysning om, at parterne ønskede at udnytte skatteforbeholdet i overdragelsesaftalen og korrigere gældsbrevenes pålydende. SKAT frafaldt herefter kravet om yderligere gaveafgift og meddelte, at de ville godkende de oprindelige gaveanmeldelser, når nye gældsbreve var modtaget.
Trods SKATs tilbagekaldelse af afgørelsen, påklagede klagerens repræsentant SKATs afgørelse af 26. marts 2013 til skatteankenævnet den 27. maj 2013. Klageren argumenterede for, at tilbagekaldelsen ikke frafaldt retten til at føre klagesagen videre, da det ikke havde været intentionen at give afkald på klageadgang. Klageren henviste til juridisk litteratur, der støtter, at klageadgangen ikke indskrænkes, selvom et skattekrav er dækket af et skatteforbehold, som parterne ønsker at gøre gældende.

Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens forhøjelse af gaveafgiften ved overdragelse af anparter i selskabet [virk...
Læs mere
Sagen omhandlede fortolkningen af 6-månedersfristen i [Boafgiftslovens § 27, stk. 2](/loven/boafgiftsloven/27) og dens a...
Lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.)