Århus Stiftstidende får kritik for fejlagtig kobling af afdød mand til rockermiljø

Klagerne fremhævede, at det er almindeligt i motorcykelmiljøet at følge en rustvogn i respekt, uden at dette implicerer bandetilknytning. De udtrykte utilfredshed med, at avisen koblede deres søns navn direkte til begrebet ”rocker-begravelse”, hvilket skabte ubehagelige spørgsmål i lokalsamfundet.

Pressenævnet har udtalt kritik af Århus Stiftstidende for overskriften, men har ikke pålagt avisen at offentliggøre kendelsen.

Manglende dækning i overskriften

Nævnet vurderer, at overskriften ”Rocker-begravelse med politi” fejlagtigt gav læserne det indtryk, at afdøde var rocker. Da denne oplysning var faktuelt forkert, er artiklen i strid med god presseskik, da overskrifter skal have dækning i artiklens indhold. Nævnet udtaler på denne baggrund kritik af avisen.

Vurdering af privatliv og øvrige oplysninger

• Privatlivets fred: Nævnet fandt ikke, at navngivelsen af den afdøde var i strid med god presseskik. Begravelsen havde en sådan almen interesse i lokalområdet, at omtalen var berettiget.
• Politiets tilstedeværelse: Nævnet fandt det godtgjort, at politiet var til stede i byen. Det kunne ikke fastslås med sikkerhed, om beskrivelsen af politiets overvågning af optoget var faktuelt forkert i en grad, der krævede kritik.
• Erstatning: Kravet om erstatning blev afvist, da Pressenævnet ikke har kompetence til at tilkende økonomisk kompensation.

Manglende krav om offentliggørelse

Selvom der blev udtalt kritik, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge avisen at offentliggøre kritikken i medfør af Medieansvarsloven § 49. Dette skyldes, at Århus Stiftstidende allerede den 15. august 2015 havde bragt en fyldestgørende præcisering, hvor fejlen vedrørende afdødes manglende rockertilknytning blev rettet over for læserne.

• Krænkende sprogbrug: Klageren finder overskriften ”fyldt med huller” dybt usmagelig og faktuelt forkert, da hendes søn ifølge politiets oplysninger kun var ramt af ét skud.
• Faktuelle fejl om løsladelse: I artiklen fra april 2016 blev det oprindeligt anført, at to af de dræbte var blevet løsladt en til to måneder før drabene, hvilket gav rum for spekulationer om deres deltagelse i kriminelle hændelser i den mellemliggende periode. Faktisk var de kun blevet løsladt 14 dage før.
• Manglende etisk hensyn: Klageren mener, at mediet har handlet uden empati og krænket de afdødes eftermæle, især da de afdøde ikke kan forsvare sig mod beskyldningerne om rockertilknytning og hævnmotiver.

Ekstra Bladet har på sin side forsvaret dækningen med henvisning til sagens ekstraordinære karakter og væsentlige offentlige interesse. Mediet har understreget, at de kontroversielle citater var korrekte gengivelser af vidneudsagn, og at teorierne om rockermiljøet var understøttet af politiets egne udmeldinger om de dræbtes fjendskaber.