Search for a command to run...
Dato
29. september 2025
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Momsfradrag, Fiktive fakturaer, Skærpet bevisbyrde, Underleverandører, Ekstraordinær genoptagelse, Momsbekendtgørelsens fakturakrav, Grov uagtsomhed
Sagen omhandler et selskabs krav om fradrag for købsmoms på i alt 578.388 kr. vedrørende udgifter til fem underleverandører i perioden 1. april 2020 til 31. marts 2021. Skattestyrelsen havde nægtet fradraget med henvisning til, at fakturaerne fra underleverandørerne blev anset for fiktive, og at selskabet ikke havde dokumenteret de leverede ydelser. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Selskabet, der driver tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, bogførte udgifterne til de fem underleverandører under 'Fremmed arbejde'. Skattestyrelsens undersøgelse af underleverandørerne afdækkede en række unormale forhold, som indikerer, at selskaberne var fiktive, og at fakturaerne ikke dækkede over reelt udført arbejde:
Selskabet havde alene fremlagt bankkontoudtog, der viste elektronisk betaling af fakturaerne, men ingen supplerende dokumentation som samarbejdsaftaler, timesedler eller korrespondance til at understøtte de påståede leverancer. Selvom betalingerne var elektroniske, ansås dette ikke i sig selv for tilstrækkelig dokumentation i lyset af de øvrige usædvanlige omstændigheder (SKM2023.213.ØLR).
Skattestyrelsen varslede ændringen uden for den ordinære frist på 3 år i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Skattestyrelsen begrundede den ekstraordinære genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 med, at selskabet som minimum havde handlet groft uagtsomt ved at indberette momsfradrag baseret på de fiktive fakturaer af væsentlig størrelse, navnlig taget i betragtning af den manglende dokumentation og underleverandørernes manglende ansatte.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Retten lagde vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholdt de forskriftsmæssige oplysninger om ydelsernes art og omfang, jf. Momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6. Dette medførte, at selskabet havde en skærpet bevisbyrde for, at betingelserne for momsfradrag i henhold til Momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 var opfyldt.
Landsskatteretten konkluderede, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde, da:
Retten fastslog, at de samlede usædvanlige omstændigheder gjorde, at fakturaerne ikke kunne anses for reelle.
Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt, idet selskabets indberetning af uberettigede momsfradrag var sket som minimum groft uagtsomt, navnlig pga. den væsentlige størrelse af fradraget og karakteren af den manglende dokumentation.
Endvidere blev 6-måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 anset for overholdt, da Skattestyrelsen først fik kundskab om de relevante forhold den 6. juni 2024 ved modtagelse af regnskabsmaterialet, og forslag til afgørelse blev udsendt den 19. august 2024. Skattestyrelsen havde dermed med rette foretaget ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret for de omhandlede perioder.
Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 773.893 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen anså fakturaer fra fire underleverandører for at være fiktive, da underleverandørerne ikke syntes at have de nødvendige ressourcer til at levere de fakturerede ydelser, primært mandskabsudlejning.
Skattestyrelsen baserede sin afgørelse på en række indicier, herunder at underleverandørerne havde få eller ingen ansatte, uoverensstemmelser i momsangivelser, og at betalinger hurtigt blev videresendt til andre selskaber, herunder til udlandet. Klageren fremlagde ikke timesedler eller samarbejdsaftaler som dokumentation for de leverede ydelser.
Klageren argumenterede for, at fakturaerne opfyldte de formelle krav, og at det ikke var klagerens pligt at undersøge sine underleverandørers interne forhold. Klageren hævdede, at det lejede mandskab var reelt og nødvendigt for at udføre store entrepriseopgaver, hvilket blev underbygget af fremlagte salgsfakturaer til klagerens egne kunder. Desuden blev det anført, at nogle fakturaer ved en fejl var udstedt til enkeltmandsvirksomheden i stedet for til et af klagerens selskaber.
Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af et selskabs momstilsvar med 403.253 kr. for perioden 1. januar 2021 til 3...
Læs mereSagen omhandler en rengøringsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for købsmoms på i alt 462.531 kr. for perioden 2021-202...
Forslag til Lov om ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform af skattekontrollen)
