Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en forretningsmand over en artikel bragt på ekstrabladet.dk i juni 2015. Artiklen beskrev, hvordan en kendt politisk kommentator og DR-profil var blevet hyret til at yde rådgivning til selskabet Living in a Box, men aldrig modtog betaling for sit arbejde trods en byretsdom mod selskabet. I artiklen blev klageren omtalt som en "tiltalt storfallent" i forbindelse med en verserende straffesag om svindel.
Kernen i artiklen var en konflikt om manglende vederlag for kommunikationsrådgivning udført i 2013. Ifølge artiklen blev rådgiveren hyret af selskabet Living in a Box, som klageren var involveret i. Der blev henvist til en dom fra Retten på Frederiksberg, hvor selskabet blev pålagt at betale et beløb på over 180.000 kr. plus renter til rådgiveren. Artiklen satte klagerens personlige økonomiske situation og hans rolle i selskabet i forbindelse med den manglende betaling.
Klageren anførte flere punkter i sin klage til Pressenævnet:
Ekstra Bladet fastholdt, at de havde dokumentation for klagerens tilknytning til selskabet via udskrifter fra Erhvervsstyrelsen. Avisen anførte desuden, at de havde været i dialog med klageren i over en måned forud for publiceringen, og at hans synspunkter og citater var blevet indarbejdet i artiklen under en særskilt underoverskrift for at sikre balance.
Pressenævnet har truffet afgørelse om ikke at udtale kritik af Ekstra Bladet i sagen. Nævnet vurderede, at avisen handlede inden for rammerne af god presseskik, selvom visse formuleringer blev betegnet som uheldige.
Nævnet fandt det uheldigt, at artiklens overskrift og underrubrik kunne give indtryk af, at klageren personligt havde hyret og snydt rådgiveren. Dog blev dette opvejet af, at det i selve manchetten og brødteksten blev præciseret, at det var selskabet Living in a Box, der var den kontraktlige part. Nævnet lagde vægt på, at klageren havde en betydelig tilknytning til selskabet, herunder som direktør i perioder og som ansvarlig for selskabets afvikling, hvilket retfærdiggjorde koblingen i artiklen.
Vedrørende brugen af ordet "løn" fandt nævnet ikke, at det var afgørende for sagens kerne, om tilgodehavendet blev betegnet som løn eller vederlag. I forhold til reglerne om forelæggelse i Medieansvarsloven § 36 konstaterede nævnet, at Ekstra Bladet havde gennemført en omfattende korrespondance med klageren over flere uger, og at hans modargumenter var loyalt gengivet.
| Emne | Pressenævnets konklusion |
|---|---|
| Inhabilitet | Ingen beviser for personlig interesse hos journalisten. |
| Overskrift | Uheldig, men ikke direkte i strid med god presseskik pga. præcisering i teksten. |
| Faktuelle oplysninger | Omtalen af byretsdommen og selskabsrelationen var tilstrækkeligt underbygget. |
| Forelæggelse | Klageren fik rimelig tid og plads til at svare på beskyldningerne. |
Nævnet afviste herudover at tage stilling til spørgsmål om injurier eller tekniske muligheder for at kommentere online, da dette ligger uden for nævnets kompetence i henhold til Medieansvarsloven § 34.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

Sagen omhandler en klage fra ejeren af en eventvirksomhed over artiklen "Extreme Sailing Series til København, september 2015?", der blev bragt på hjemmesiden baadmagasinet.dk. Artiklen satte spørgsmålstegn ved planerne om at bringe den internationale kapsejlads, Extreme Sailing Series (ESS), til Københavns Havn og rejste tvivl om de involverede parters erfaring og projektets økonomiske fundament.
Bådmagasinet anførte i artiklen, at Københavns Kommune havde bevilget 1 million kroner til eventen baseret på en ansøgning fra klageren og Dansk Sejlunion. Artiklen rejste herefter kritik på flere punkter:
Udvalg om fremtidens mediestøtte anbefaler at erstatte det komplekse mediestøttesystem og dets særordninger med én samlet ordning, hvor det ikke er afgørende, om mediet udkommer som tekst, lyd, grafik, billeder eller video.
Politisk aftale om opdatering af medieansvarssystemet i en digital virkelighed præsenteres på et kort pressemøde i Kulturministeriet.
Klageren anførte, at han førte to telefonsamtaler med Bådmagasinets redaktør den dag, artiklen blev publiceret. Under samtalerne skulle han have besvaret redaktørens spørgsmål og korrigeret fejlopfattelser i de kommunale sagsakter. Klageren opdagede dog efterfølgende, at artiklen var blevet offentliggjort allerede under den første samtale, uden at hans kommentarer var medtaget.
Bådmagasinet argumenterede for, at artiklen var baseret på aktindsigter og offentligt tilgængelig dokumentation. Mediet hævdede, at telefonsamtalen med klageren blot var en høflig orientering om den kommende artikel, og at klageren havde udbedt sig, at hans udtalelser ikke blev brugt til citat.

Sagen omhandler en klage fra et selskab og dets ejer over en række artikler bragt på eb.dk i november 2015. Artiklerne v...
Læs mere
Skive Folkeblad bragte i perioden februar til maj 2015 en omfattende artikelserie om projektet "Rødding - Æblets By i Sa...
Læs mere