Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Danmarks Naturfredningsforening rejste en fredningssag for et ca. 436 hektar stort område ved Kielstrup Sø i Mariagerfjord Kommune. Formålet var at erstatte otte ældre og usammenhængende fredninger fra 1960'erne med én samlet, moderne fredning. Den nye fredning skulle styrke beskyttelsen af områdets markante landskabs- og naturværdier, forbedre offentlighedens adgangsmuligheder og understøtte forvaltningen af Natura 2000-område nr. 22, Kielstrup Sø.
Fredningsområdet er kendetegnet ved et bakket landskab med store terrænforskelle, skove, enge, overdrev og Kielstrup Sø, der er en tidligere fjordarm. Området har en rig biodiversitet med 20 forskellige habitatnaturtyper, sjældne planter som gul stenbræk, og et varieret dyreliv, herunder odder og et stort grævlingekompleks. Derudover findes der mange kulturarvsspor, såsom køkkenmøddinger fra stenalderen og 15 bronzealdergravhøje.
Fredningsnævnet afholdt offentligt møde og besigtigelse. Under sagen fremkom der en række indsigelser fra lodsejere og Mariagerfjord Kommune.
Fredningsnævnet traf den 30. november 2020 afgørelse om at gennemføre fredningen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 1. Nævnet justerede fredningsbestemmelserne, blandt andet ved at fjerne et forbud mod tilskudsfodring af vildt og en bestemmelse om fritlægning af to gravhøje. Desuden blev et foreslået stiforløb langs fjorden fjernet efter indsigelser, mens andre nye stier blev vedtaget for at skabe bedre muligheder for rundture.
Afgørelsen blev påklaget af Miljøstyrelsen, Mariagerfjord Kommune og Danmarks Naturfredningsforening i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 43.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Fredningsnævnets afgørelse og i stedet gennemført en fredning af Bakkelandet omkring Kielstrup Sø med en række ændringer. Klagenævnet fandt, at området er fredningsværdigt for at sikre dets betydelige landskabsmæssige og naturmæssige værdier samt forbedre offentlighedens adgang, jf. Naturbeskyttelseslovens § 1.
Klagenævnet besluttede at udvide fredningen til også at omfatte den eksisterende fredning af Krogen Strand samt et mellemliggende areal (matr.nr. 5h Krogen, Valsgård). Dette skete for at skabe en mere helhedsorienteret beskyttelse og en samlet forvaltning af området. Da de berørte lodsejere i det udvidede område ikke tidligere havde været en del af sagen, blev denne del af afgørelsen hjemvist til ny behandling i Fredningsnævnet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 44, stk. 2, 2. pkt.. Herved sikres lodsejerne en fuld to-instansbehandling.
I modsætning til Fredningsnævnet fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at bestemmelsen om fritlægning af to gravhøje på matr.nr. 12a og 13m Overkarls Gårde skulle genindsættes. Klagenævnet lagde vægt på, at en rydning af bevoksningen omkring højene vil understøtte fredningens formål om at bevare og synliggøre områdets kulturhistoriske værdier.
Klagenævnet godkendte et forslag om at flytte "Udsigtsareal I" til en ny placering, hvorfra der reelt er udsigt over fjorden. Ændringen skete efter aftale med lodsejeren. For at imødekomme lodsejerens ønsker blev der tilføjet en bestemmelse om, at eksisterende løvbevoksning på skrænten kan bevares, så længe den ikke hindrer udsigten, og at træer udpeget til naturligt henfald i henhold til en tinglyst deklaration ikke må fældes.
Med den grønne trepartsaftale har vi fundet fælles løsninger. Vi tager ansvar for den største forandring af det danske landskab i over 100 år - vi får et grønnere Danmark.
Fredningsnævnet for Nordsjælland traf den 1. oktober 2018 afgørelse om at gennemføre en fredning af Keldsø-området i Gribskov og Helsingør Kommuner. Fredningssagen blev rejst den 1. juli 2016 af Danmarks Naturfredningsforening med det primære formål at sikre og forbedre det egnskarakteristiske åbne landskab med enge, moser, overdrev og småsøer, bevare den biologiske mangfoldighed, beskytte geologiske terrænformer, sikre kulturspor og forbedre offentlighedens adgang via stier. Området dækker ca. 308 hektar, hvoraf størstedelen ejes af private lodsejere.
Fredningsnævnets afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af flere lodsejere og Danmarks Naturfredningsforening. Klagerne omhandlede primært fredningens nødvendighed, dens afgrænsning, de foreslåede bestemmelsernes indgribende karakter for landbrugsdrift (f.eks. dræningsforbud, forbud mod visse afgrøder, begrænsning af hegn og byggeri), og spørgsmål om offentlighedens adgang. Flere lodsejere argumenterede for, at området allerede var tilstrækkeligt beskyttet af eksisterende lovgivning, herunder , og at fredningen ville forringe landbrugsdriften og den eksisterende naturpleje udført af lodsejerne. Der blev også rejst kritik af Fredningsnævnets sagsbehandling, herunder manglende aktindsigt og utilstrækkelig offentliggørelse af fredningsforslaget.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Fredningsnævnet havde i sin afgørelse foretaget en række ændringer i forhold til det oprindelige forslag, herunder fjernelse af krav om at udlægge et større areal som udyrket, tilladelse til fortsat sprøjtning af § 3-arealer i hidtidigt omfang, og ændring af frister for plejeplaner og stiforløb. Den samlede erstatning og godtgørelse oversteg 500.000 kr., hvilket medførte, at Miljø- og Fødevareklagenævnet skulle efterprøve Fredningsnævnets afgørelse i dens helhed, jf. Naturbeskyttelseslovens § 42.
Fredningsnævnet for Østsjælland traf den 1. maj 2017 afgørelse om at gennemføre en fredning af Stevns Klint i Stevns Kom...
Læs mereFredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, traf den 17. august 2017 afgørelse om at gennemføre en fredning af Kalø Vig...
Læs mere