Landsskatteretten hjemviste forhøjelse af A-skat og AM-bidrag grundet manglende behandling af ny dokumentation, men forkastede indsigelse om forældelse.

Sagen omhandler en klagers indeholdelsespligt og hæftelse for yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2019. Klageren var registreret som ejer af virksomheden [virksomhed1], men gjorde gældende, at hans onkel var den reelle ejer og driver af virksomheden, og at klageren blot havde lagt navn til.

Faktiske oplysninger

Klageren drev ifølge CVR virksomheden [virksomhed1] fra maj 2018 til december 2020. Virksomheden var registreret med branchekoder for vejgodstransport og restauranter. Klagerens onkel havde tidligere drevet en lignende enkeltmandsvirksomhed, som gik konkurs. Sagen opstod, da klagerens virksomhed indberettede lønninger til indkomstregistret i perioder uden omsætning. Skattestyrelsen anmodede om regnskabsmateriale og bankkontoudtog, som ikke blev fremlagt af klageren. Skattestyrelsen indhentede selv kontoudtog for klagerens private og virksomhedens konti.

Skattestyrelsen konstaterede, at klageren havde slettet lønindberetninger for 85.900 kr. for indkomståret 2019 for tre personer ([RRR], [JFS], [GLB]). Bankkontoudtog viste dog udbetalinger til disse personer, hvilket indikerer, at lønnen faktisk var udbetalt. Derudover var der en dobbeltindberetning for [AB] for november 2018, hvor lønnen var udbetalt i januar 2019, hvilket medførte beskatning i to indkomstår. Klagerens repræsentant fremlagde en erklæring fra onklen, der bekræftede, at han havde drevet virksomheden og brugt klagerens NemID til oprettelse og adgang til bankkonti. Mailkorrespondance og en domsudskrift fra en straffesag mod onklen understøttede, at onklen reelt drev restauranten fra den adresse, hvor klagerens virksomhed var registreret.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen anså virksomheden for indeholdelsespligtig af yderligere A-skat med 44.059 kr. og AM-bidrag med 6.872 kr. for indkomståret 2019 og anså klageren for at hæfte for de manglende beløb. Begrundelsen var, at de slettede lønindberetninger skulle genindberettes, da bankposteringer viste udbetalinger til de pågældende personer. Skattestyrelsen henviste til Opkrævningsloven § 5, stk. 1 for retten til at ændre indberetninger og Opkrævningsloven § 5, stk. 2 for retten til at skønne, da regnskabsmateriale ikke var fremlagt. Skattestyrelsen henviste endvidere til Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Kildeskatteloven § 46, stk. 1 vedrørende indeholdelsespligt for A-indkomst, samt Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1 for AM-bidrag. Hæftelsen blev begrundet med Kildeskatteloven § 69, stk. 2 (Skattestyrelsens henvisning) og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren var rette skatte- og momssubjekt, da klageren personligt mødte op til møder med Skattestyrelsen og forklarede om virksomhedsdriften, og da klagerens og virksomhedens økonomi ikke var adskilt. Skattestyrelsen mente, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for at være stråmand.

Følgende rettelser blev opgjort af Skattestyrelsen:

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., da han ikke var rette skatte- eller momssubjekt. Han fastholdt, at hans onkel var den reelle ejer og driver af virksomheden, og at klageren blot havde lagt navn til og udlånt en nyoprettet bankkonto. Klageren forklarede, at han hjalp sin onkel for at undgå, at virksomheden blev overtaget af en kurator i forbindelse med onklens konkurs. Klageren mente, at der ikke var sammenblandet økonomi, og at han ikke havde modtaget eller erhvervet ret til de indsatte midler. Klageren henviste til, at alle faktiske forhold talte for, at han ikke var involveret i driften. Klageren fremlagde et årsregnskab for 2018, der viste betydeligt flere udgifter end Skattestyrelsens skøn.