Chauffør hæftede for ølafgift ved grænsehandel, da han var i besiddelse af varerne

Sagen omhandler en person, der blev opkrævet 65.769 kr. i ølafgift for indkøb af store mængder øl i Tyskland. Indkøbene blev sporet via klagerens personlige medlemskort hos en grænsehandelsbutik.

Sagens faktiske omstændigheder

Skattestyrelsen konstaterede, at der via klagerens medlemskort var blevet indkøbt 29.042 liter øl i Tyskland fordelt over 53 indkøbsture i perioden fra den 9. juni 2019 til den 16. marts 2020. Dette svarer til et gennemsnit på 548 liter øl (ca. 69 rammer) pr. tur. Medlemskortet var personligt og måtte ifølge vilkårene ikke overdrages til andre.

Parternes synspunkter

Klagerens argumenter: Klageren anførte, at han ikke selv havde købt eller betalt for varerne. Han havde alene fungeret som chauffør for sin arbejdsgiver, som stod for indkøb, betaling (kontant) og videresalg af øllene. Klageren forklarede, at han af sin arbejdsgiver var blevet opfordret til at oprette og anvende sit medlemskort, så han kunne modtage bonuspoint som en del af sin aflønning. Han mente derfor, at hans identitetsoplysninger var blevet misbrugt, og at han var i god tro om, at arbejdsgiveren håndterede afgifterne korrekt.

Skattestyrelsens argumenter: Skattestyrelsen vurderede, at den indkøbte mængde øl langt oversteg, hvad der kan anses for at være til eget brug, jf. Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2. Da varerne var indført med henblik på videresalg, skulle der betales afgift. Skattestyrelsen fastholdt, at klageren hæftede for afgiften, da han, ved at have deltaget i transporten, var i besiddelse af de afgiftspligtige varer. Dette følger af Øl- og vinafgiftsloven § 27, stk. 9.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Retten lagde vægt på, at klageren selv havde erkendt at have været i besiddelse af varerne, idet han fungerede som chauffør på indkøbsturene. Klageren havde desuden oplyst, at varerne var indkøbt med henblik på videresalg, hvilket også blev understøttet af de store indkøbte mængder.

I henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 27, stk. 9, hæfter den, der er i besiddelse af afgiftspligtige varer, som ikke er afgiftsberigtiget, for betalingen af afgiften.

Landsskatteretten konkluderede, at det forhold, at det eventuelt var klagerens arbejdsgiver, der havde erhvervet og betalt for varerne, ikke fritog klageren for hæftelsen, da han ubestridt havde været i besiddelse af varerne under transporten til Danmark. Klageren var derfor korrekt blevet opkrævet ølafgiften.