Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Polen, EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Ungarn, Tjekkiet, Litauen, EU-medlemsstater, Sverige
Generaladvokat
Rossi
Denne præjudicielle sag omhandler fortolkningen af traktatbestemmelserne vedrørende udnævnelse af dommere til Den Europæiske Unions Ret (Retten), specifikt hvorvidt en national regering er forpligtet til at indstille den højest rangerede kandidat fra en uafhængig ekspertgruppes liste, når alle rangerede kandidater er vurderet kvalificerede.
Sagen blev rejst af Virgilijus Valančius, en dommer ved Retten, som i en national udvælgelsesprocedure i Litauen blev rangeret som den bedst kvalificerede kandidat af en ekspertarbejdsgruppe. På trods af denne anbefaling valgte den litauiske regering først at indstille den næstbedst placerede kandidat og senere, efter en negativ udtalelse fra Artikel 255-udvalget om den førstnævnte, den tredjebedst placerede kandidat. Valančius anfægtede denne beslutning og argumenterede for, at regeringens tilsidesættelse af ekspertgruppens rangordning udgjorde en ulovlighed, der skabte tvivl om den nomineredes uafhængighed og Retten som domstol oprettet ved lov, jf. Artikel 19 TEU og Artikel 254 TEUF.
Flere medlemsstater bestred Domstolens kompetence, idet de mente, at den nationale indstillingsfase udelukkende var reguleret af national ret. Domstolen fastslog, at den havde kompetence, da den nationale afgørelse om indstilling udgør den første fase i den EU-retligt regulerede udnævnelsesprocedure. Medlemsstaterne skal under udøvelsen af denne kompetence overholde de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til EU-retten, navnlig kravene om uafhængighed og kvalifikationer.
Domstolen (Store Afdeling) konkluderede, at Artikel 19, stk. 2, tredje afsnit, TEU og Artikel 254, stk. 2, TEUF ikke er til hinder for, at en medlemsstats regering indstiller en anden kandidat end den bedst placerede på en rangordnet liste, så længe den indstillede kandidat opfylder traktatkravene.
Domstolen understregede, at medlemsstaterne har en bred skønsmargen til at fastsætte den processuelle fremgangsmåde for indstilling af kandidater. Denne fremgangsmåde skal dog sikre, at den indstillede kandidat opfylder kravene om uafhængighed og faglige kvalifikationer.
Niels Fenger, der siden 2019 har været Folketingets Ombudsmand, er blevet udnævnt som dansk dommer ved EU-Domstolen. Niels Fenger afløser den nuværende danske dommer ved EU-Domstolen Lars Bay Larsen.

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Curtea de Apel Ploieşti (appeldomstolen i Ploieşti, Rumænien) vedrørende foreneligheden af en ændret national ordning for dommeres forfremmelse med EU-retten, navnlig princippet om dommeres uafhængighed og kravene under Samarbejds- og Kontrolmekanismen (MSK).
Tvisten blev rejst af foreningen "Forum for Rumænske Dommere" (Asociaţia »Forumul Judecătorilor din România«) og en dommer, som anfægtede lovligheden af afgørelse nr. 1348/2019 fra det øverste råd for retsvæsenet (CSM). Denne afgørelse godkendte en ny procedure for "effektiv forfremmelse" af dommere til højere retsinstanser.
Den nye ordning erstattede traditionelle skriftlige, teoretiske og praktiske prøver med en evaluering af kandidaternes arbejde og adfærd over de seneste tre års ansættelse. Evalueringen foretages af en bedømmelseskomité, der består af præsidenten og fire dommere fra den højere retsinstans (appeldomstolen), som kandidaten søger forfremmelse til. Sagsøgerne gjorde gældende, at dette evalueringselement var subjektivt, potentielt vilkårligt og skabte et hierarkisk pres, der truede dommernes uafhængighed i strid med Artikel 19 TEU og MSK.
Regeringen har udpeget Anders Kristian Munk, professor ved Institut for Teknologi, ledelse og økonomi på DTU, som det sidste medlem af den ekspertgruppe, der skal undersøge, om det er muligt at screene ansøgere om dansk statsborgerskab.
Et nyt nævn skal vurdere, om Færøerne kan blive medlem af verdenshandelsorganisationen WTO i eget navn, og medlemmerne fra både dansk og færøsk side er nu udpeget.
De præjudicielle spørgsmål vedrørte især MSK's bindende karakter og spørgsmålet om, hvorvidt en sådan evalueringsbaseret forfremmelsesordning, hvor bedømmerne har overordnede roller i den højere instans, kompromitterer uafhængigheden af de dommere, der ønsker forfremmelse.

Dette traktatbrudssøgsmål, anlagt af Europa-Kommissionen og støttet af fem andre medlemsstater (Belgien, Danmark, Nederl...
Læs mere
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Republikken Polen vedrørende uafhængigheden af disciplinærafdelingen ved Sąd Najwyżs...
Læs mereLov om klima med juridisk bindende 70 pct. reduktionsmål i 2030