Kreditinstitutters udveksling af fremtidige rentespænd og produktionsdata udgør konkurrencebegrænsende formål

Domstolen fastslår, at artikel 101, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en omfattende, gensidig og månedlig udveksling af fortrolige og strategiske oplysninger mellem konkurrenter, som den foreliggende, kvalificeres som havende et konkurrencebegrænsende formål. Denne kvalificering er især begrundet i, at de udvekslede rentespænd vedrørte fremtidige ændringer, som institutterne ville anvende i de kommende transaktioner.

Domstolens begrundelse

• Fremtidige hensigter: Oplysninger om kreditinstitutternes fremtidige hensigter vedrørende rentespænd tjener til at fastlægge den sats, der tilbydes kunderne, og eliminerer dermed usikkerhed. Dette kan ikke forfølge et andet formål end at fordreje konkurrencevilkårene på markedet (præmis 80).
• Uafhængighed: Normale konkurrencevilkår forudsætter, at enhver erhvervsdrivende uafhængigt tager stilling til sin politik og nærer usikkerhed om konkurrenternes fremtidige adfærd (præmis 54).
• Strategisk information: Udveksling af fortrolige oplysninger, som kan afsløre deltageres strategier i forhold til konkurrenceparametre, er skadelig i sig selv. Rentespænd er et afgørende konkurrenceparameter, selvom det kun udgør en del af den samlede pris, og selvom den endelige rente forhandles individuelt (præmis 89-90).
• Markedskontekst: Udvekslingen foregik på et stærkt koncentreret marked med adgangshindringer. Under disse omstændigheder er en samordning særligt skadelig, da deltagerne har mindre grund til at frygte reaktioner fra konkurrenter eller forbrugere (præmis 58).
• Irrelevans af virkninger: Eftersom praksissen har et konkurrencebegrænsende formål, er det ikke nødvendigt at påvise konkrete virkninger, herunder om bankerne faktisk reagerede på de modtagne oplysninger (præmis 93). Dette gjorde det andet præjudicielle spørgsmål irrelevant. Man kan heller ikke påberåbe sig et lovmæssigt gennemsigtighedskrav, hvis de udvekslede oplysninger går videre end dem, der skal offentliggøres (præmis 84).

Parternes Relation og Konflikt

Hugo Boss opererede i et parallelt distributionssystem (dual distribution), hvor de både var leverandør til Kaufmann (vertikal relation) og konkurrent på detailmarkedet via egne butikker (horisontal relation). Konflikten udsprang af, at Hugo Boss' ændrede strategi, hvor de begyndte at afholde hyppigere tilbudskampagner i egne butikker, skabte usikkerhed hos Kaufmann om rentabiliteten af deres indkøb. Kaufmann anmodede derfor Hugo Boss om oplysninger for at kunne justere deres indkøb og overholde minimumskøbsforpligtelser.

Kaufmanns Argumenter (Sagsøger)

Kaufmann gjorde gældende, at informationsudvekslingen var vertikalt begrundet og nødvendig for at opretholde en bæredygtig samhandel i et parallelt distributionssystem. De anførte, at informationen:

• Havde rod i parternes vertikale relation som leverandør/forhandler og burde være omfattet af den vertikale gruppefritagelse (Forordning 330/2010).
• Ikke havde nævneværdig værdi i den horisontale relation, da Kaufmanns strategi lå fast, og der kun var et minimalt overlap af varer på udsalgslisten (f.eks. kun 7 overlappende vareartikler ud af 562 i ét tilfælde).
• Primært vedrørte ukurante, gamle sæsonvarer eller bekræftede, at NOS-varer (Never-Out-of-Stock) ikke blev nedsat, hvilket var kutyme i branchen.
• Ikke blev brugt til at koordinere adfærd, da Kaufmann i flere tilfælde havde fastlagt sin prisstrategi (f.eks. til Black Friday) før modtagelsen af Hugo Boss' oplysninger.

Konkurrencerådets Argumenter (Sagsøgte)

Konkurrencerådet fastholdt, at udvekslingen var af horisontal karakter og havde til formål at begrænse konkurrencen. De fremhævede, at:

• Oplysningerne var strategiske, individualiserede og fremtidige (priser, rabatter, mængder) og vedrørte Hugo Boss' detailaktivitet, hvor de var konkurrenter med Kaufmann. Dette mindskede Kaufmanns strategiske usikkerhed.
• Informationerne gav Kaufmann et detaljeret billede af Hugo Boss' udsalgsstrategi og muliggjorde, at Kaufmann kunne tilrettelægge sin egen adfærd (f.eks. undlade at yde rabat på varer, som Hugo Boss alligevel nedsatte).
• Den vertikale relation ændrede ikke på oplysningernes altovervejende horisontale karakter og konkurrencebegrænsende formål.
• Efter fast retspraksis anses udveksling af denne type oplysninger mellem konkurrenter for at være skadelig for konkurrencen i sig selv (formålsovertrædelse), hvorfor en effektanalyse ikke var nødvendig.

Vurdering af skønserklæringen

Der blev indhentet skønserklæringer, som belyste, at en dialog om planlagte kampagner kan være sædvanlig og nødvendig i den vertikale relation (for at optimere indkøb). Skønsmanden udtalte dog, at fremsendelse af konkrete varelister med priser og mængder var atypisk og ikke nødvendigt for det vertikale samarbejde. Retten lagde vægt på, at oplysningerne var egnede til at reducere den strategiske usikkerhed for Kaufmann og dermed muliggjorde en koordinering af markedsadfærden, uanset om Kaufmann rent faktisk ændrede sin strategi eller ej.