Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Sagen vedrører en appel fra Koiviston Auto Helsinki Oy (det nye HelB), tidligere Helsingin Bussiliikenne Oy, der anfægtede Den Europæiske Unions Rets dom. Retten havde stadfæstet Europa-Kommissionens afgørelse (2020/1814), som fastslog, at statsstøtte ydet af Finland til det oprindelige Helsingin Bussiliikenne Oy (det gamle HelB) var uforenelig med det indre marked, og pålagde tilbagesøgning, idet forpligtelsen blev udvidet til det nye HelB på grund af økonomisk kontinuitet. Støtten bestod i lån og kapitaltilførsel ydet i perioden 2002-2012 af Helsingfors by, som var eneejer af det gamle HelB. Den formelle undersøgelsesprocedure blev indledt i januar 2015, men salget af det gamle HelB's kommercielle aktiviteter til det nye HelB skete først i december 2015.
Appellanten gjorde gældende, at da spørgsmålet om økonomisk kontinuitet og tilbagesøgningsforpligtelsen mod køberen opstod efter undersøgelsens indledning, udgjorde dette et nyt "relevant faktisk og retligt spørgsmål". De hævdede, at Kommissionen derfor havde tilsidesat væsentlige formforskrifter ved at undlade at offentliggøre en supplerende indledningsafgørelse for at give interesserede parter (navnlig det nye HelB) mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. artikel 108, stk. 2, TEUF.
| Part | Hovedpåstand | Centrale argumenter | Retligt grundlag |
|---|---|---|---|
| Appellanten (Nyt HelB) | Annullation af afgørelsen | Kommissionen tilsidesatte væsentlige formforskrifter ved ikke at inddrage den nye ejer i høringsproceduren efter salget. | Art. 108, stk. 2, TEUF; Art. 6, stk. 1, Forordning 2015/1589 |
| Kommissionen | Appellen forkastes | Konstateringen af økonomisk kontinuitet ændrede ikke genstanden for undersøgelsen, og der var ingen pligt til at ændre indledningsafgørelsen. De interesserede parters rettigheder er mindre vidtgående end medlemsstatens. | Fast retspraksis; Art. 108 TEUF |
Appellanten anfægtede desuden Rettens vurdering af proportionalitetsprincippet i forhold til fastsættelsen af det beløb, der skulle tilbagesøges.
Domstolen ophævede Den Europæiske Unions Rets dom (T-603/19) og annullerede Kommissionens afgørelse (2020/1814) om statsstøtte.
Domstolen fandt, at det første appelanbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter var begrundet. Annuleringen skyldtes, at Kommissionen undlod at offentliggøre en supplerende indledningsafgørelse i forbindelse med overdragelsen af støttemodtageren til en ny ejer under den formelle undersøgelsesprocedure.
Domstolen fastslog, at salget af det gamle HelB til det nye HelB, som opstod efter indledningen af undersøgelsen, var et nyt "relevant faktisk og retligt spørgsmål". Da Kommissionen baserede sin endelige afgørelse om tilbagesøgning på en konstatering af økonomisk kontinuitet, var Kommissionen forpligtet til at sikre, at interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger vedrørende dette nye element gennem offentliggørelse af en supplerende afgørelse.
Undladelse af at inddrage appellanten i den formelle undersøgelsesprocedure udgjorde en tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift i henhold til artikel 263, stk. 2, TEUF, hvilket medfører annullation af retsakten, uanset om afgørelsens indhold kunne have været anderledes.
Det andet appelanbringende vedrørende proportionalitetsprincippet blev forkastet. Domstolen præciserede, at:
Nu har du chancen for at sætte dit præg på fremtidens regler for offentlige udbud i EU.

Sagen omhandler en appel fra Mory SA, Mory Team og Superga Invest vedrørende en kendelse fra EU-retten, der afviste deres annullationssøgsmål mod Europa-Kommissionens afgørelse om ikke at udvide en tilbagesøgningsforpligtelse af ulovlig statsstøtte til at omfatte en overtager af støttemodtageren, Sernam-koncernen.
Appellanterne, tidligere konkurrenter til Sernam-koncernen, anfægtede Kommissionens afgørelse om, at der ikke var økonomisk kontinuitet mellem Sernam og de potentielle overtagere Geodis og BMV, hvilket begrundede, at tilbagesøgningspligten ikke skulle udvides.
Nævnet har netop publiceret en ny afgørelse om et elselskabs uanmodede leverandørskifte.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager reguleringen af det danske telemarked for at sikre gennemsigtighed, fair konkurrence og forbrugerbeskyttelse.
Retten afviste annullationssøgsmålet med den begrundelse, at appellanterne ikke havde godtgjort en tilstrækkelig søgsmålsinteresse, idet hverken et erstatningssøgsmål anlagt ved de nationale domstole eller et søgsmål om tilbagesøgning af støtte kunne begrunde en sådan interesse.
For Domstolen argumenterede appellanterne for, at Retten havde begået retlige fejl ved vurderingen af deres søgsmålsinteresse og tilsidesat artikel 263, stk. 4, TEUF ved ikke at fastslå, at de var umiddelbart og individuelt berørt af Kommissionens afgørelse.
Kommissionen anførte, at appellanternes argumenter var ubegrundede, da Mory-selskaberne var under likvidation og dermed ikke længere konkurrerede, og at annullationen af den omtvistede afgørelse ikke ville udgøre en egentlig interesse inden for rammerne af et erstatningssøgsmål.
Domstolen ophævede Rettens kendelse og afviste herefter annullationssøgsmålet. Domstolen fandt, at Retten havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at appellanterne ikke havde godtgjort deres søgsmålsinteresse, men stadfæstede, at appellanterne ikke var individuelt berørt af Kommissionens afgørelse, da de ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser for, at deres konkurrencemæssige stilling var væsentligt påvirket af den omhandlede støtte.

Sagen vedrører en appel indgivet af 13 nederlandske arealforvaltningsorganisationer (støttemodtagere) mod en dom afsagt ...
Læs mere
Sagen omhandler en appel af en kendelse fra Retten vedrørende afslag på intervention i en sag om statsstøtte. Anonymos E...
Læs mere