Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Irland, Ungarn, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Bay Larsen
Denne sag vedrører en præjudiciel anmodning fra Irlands Supreme Court (øverste domstol) om fortolkningen af Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige (TCA), sammenholdt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), særligt artikel 49, stk. 1 (legalitetsprincippet).
Sagen omhandler fuldbyrdelsen i Irland af fire arrestordrer udstedt af Nordirland (UK) mod MA, som er anklaget for terrorhandlinger begået i juli 2020. MA modsatte sig overgivelsen med henvisning til, at Nordirland efter de påståede lovovertrædelser havde ændret sine regler for prøveløsladelse for terrordømte.
Før ændringen (pr. 30. april 2021) kunne terrordømte automatisk prøveløslades efter at have afsonet halvdelen af straffen. Den nye ordning kræver godkendelse fra en specialiseret myndighed og indebærer afsoning af mindst to tredjedele af straffen, hvilket MA hævdede er i strid med legalitetsprincippet (non-retroaktivitet af strengere straffe).
Den irske domstol havde allerede udelukket en krænkelse af EMRK artikel 7, men var i tvivl om, hvorvidt chartrets artikel 49, stk. 1, krævede en strengere eller mere selvstændig prøvelse af risikoen for en individuel rettighedskrænkelse, da TCA-ordningen ikke er baseret på den samme gensidige tillid som Den Europæiske Arrestordre (EAW) mellem medlemsstaterne.
Det centrale spørgsmål var, om den fuldbyrdende judicielle myndighed (FJM) under TCA-ordningen kan nøjes med at henvise til generelle garantier for overholdelse af EMRK eller om den, under henvisning til Chartrets artikel 49 og 52, stk. 3, skal foretage en yderligere, selvstændig undersøgelse af den konkrete risiko for MA.
Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at TCA’s artikel 524, stk. 2, og artikel 604, litra c), sammenholdt med Chartrets artikel 49, stk. 1, skal fortolkes således, at FJM skal foretage en selvstændig undersøgelse af risikoen for tilsidesættelse af legalitetsprincippet, uden at kunne nøjes med at henvise til generelle garantier fra UK eller til MA's mulighed for at klage til EMD.
I modsætning til retspraksis for EAW (som bygger på gensidig tillid og en to-trins test), gælder princippet om gensidig tillid ikke fuldt ud i forhold til UK under TCA. FJM skal derfor foretage en konkret og præcis undersøgelse af den eftersøgte persons situation:
FJM kan kun afslå at fuldbyrde arrestordren, hvis:
Domstolen præciserer, at en foranstaltning, der alene begrænser sig til at udsætte tidspunktet for prøveløsladelse, som udgangspunkt vedrører straffens fuldbyrdelse og ikke dens rækkevidde, og er derfor ikke i strid med Chartrets artikel 49, stk. 1, medmindre den i det væsentlige ophæver muligheden for prøveløsladelse eller forværrer straffen radikalt.
Danmark fik medhold i udvisningssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kriminalitetens alvor og klagers tilknytning til Danmark og oprindelsesland blev tillagt vægt i dommen.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irland) vedrørende fortolkningen af artikel 15 og 17 i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre.
Sagen drejer sig om Minister for Justice and Equality mod Francis Lanigan, hvor Lanigan er eftersøgt på baggrund af en europæisk arrestordre udstedt af Magistrates’ Courts in Dungannon (Det Forenede Kongerige).
Lanigan blev anholdt i Irland den 16. januar 2013, men modsatte sig overførsel til Storbritannien. High Court skulle herefter tage stilling til, om Lanigan fortsat kunne være varetægtsfængslet, og om en afgørelse om overførsel kunne træffes, selvom de frister, der er fastsat i rammeafgørelsen, var overskredet.
I dag sender justitsminister Peter Hummelgaard et nyt lovforslag i høring, der skal give mulighed for at pålægge terrordømte og radikaliserede en række kontrolforanstaltninger. Formålet er at beskytte det danske samfund mod den trussel, som disse personer udgør.
Danmark og Italien står i spidsen for 27 lande i Europarådet, der ønsker at opdatere Menneskerettighedskonventionen for bedre at kunne håndtere migration og udvise kriminelle udlændinge.
High Court forelagde herefter to spørgsmål for EU-Domstolen om virkningen af manglende overholdelse af fristerne i rammeafgørelsens artikel 17 og om, hvorvidt dette giver rettigheder for den varetægtsfængslede person.
Domstolen fastslår, at manglende overholdelse af fristerne i artikel 17 ikke fritager den fuldbyrdende judicielle myndighed fra at træffe en afgørelse om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre. Domstolen fastslår endvidere, at varetægtsfængslingen kan opretholdes, så længe den ikke er urimelig og proceduren føres med tilstrækkelig omhu, under hensyntagen til de grundlæggende rettigheder.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Constitucional (Spanien) vedrørende fortolkningen af ...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Constanţa (Rumænien) vedrørende fortolkningen a...
Læs mereLov om ændring af straffeloven, politiloven og TCO-loven (Styrket indsats mod antisemitisme)