Godkendelse af konkurrerende avlsprogrammer for samme dyrerace: Fortolkning af EU’s dyreavlsforordning og avleres frie valg

Denne sag om præjudiciel forelæggelse fra en rumænsk appeldomstol (Curtea de Apel Braşov) omhandler fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 (dyreavlsforordningen). Sagen blev anlagt af Asociaţia Crescătorilor de Vaci "Bălţată Românească" Tip Simmental (BR), en anerkendt raceforening for kvægracen "Bălțată Românească", som anfægtede det rumænske zootekniske agenturs afgørelser om at anerkende Genetica din Transilvania Cooperativă Agricolă (GT) som en ny raceforening og godkende GT's avlsprogram for den samme kvægrace i det samme geografiske område.

BR hævdede, at godkendelsen af GT-avlsprogrammet ville kompromittere BR's eksisterende program. Dette skyldtes især risikoen for opsplitning af avlspopulationen, hvilket ifølge en intern ekspertrapport kunne føre til øget indavl og reduceret genetisk fremskridt. BR mente, at dette stred mod formålet med EU-reglerne om bæredygtig dyreavl og beskyttelsen af racen.

Centrale spørgsmål til Domstolen

De spørgsmål, som den forelæggende ret rejste, centrerede sig om to hovedaspekter af Forordning 2016/1012:

• Anerkendelseskrav: Hvordan skal kravene om en "tilstrækkeligt stor population af avlsdyr" (Artikel 4, stk. 3) fortolkes, når ansøgeren (GT) baserer sin ansøgning på tilsagn fra avlere, der allerede deltager i et eksisterende, konkurrerende program (BR)?
• Godkendelse og det frie valg: Hvorvidt avleres frie valg til at skifte avlsprogram (Artikel 13) begrænses af kompetente myndigheders beføjelse (Artikel 10) til at afvise et nyt program, hvis det truer et allerede eksisterende. Desuden spurgte retten, om myndighederne har pligt eller blot mulighed ("kan afvise") for at nægte godkendelse i sådanne tilfælde.

Domstolen afgjorde de præjudicielle spørgsmål og fastslog princippet om det frie valg for avlere og nødvendigheden af at fremme konkurrence på det zootekniske område, selvom dette indebærer sameksistensen af konkurrerende avlsprogrammer.

Fortolkning af anerkendelseskravet (Artikel 4)

Domstolen fastslog, at kravene for anerkendelse af en ny raceforening er opfyldt, selvom ansøgeren baserer sin ansøgning på tilsagn fra avlere, der formelt stadig er registreret i et konkurrerende program:

• Artikel 4, stk. 3, litra b), i Forordning 2016/1012 er ikke til hinder for, at en ansøger anerkendes som raceforening, hvis beviset for en tilstrækkelig stor avlspopulation beror på tilsagn om deltagelse fra avlere, der allerede er registreret hos en anden raceforening.
• Et formelt tilhørsforhold (medlemskab) er ikke afgørende for vurderingen af anerkendelseskravene (Betragtning 24 og 34).