Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Rumænien, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Xuereb
Denne sag om præjudiciel forelæggelse fra en rumænsk appeldomstol (Curtea de Apel Braşov) omhandler fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 (dyreavlsforordningen). Sagen blev anlagt af Asociaţia Crescătorilor de Vaci "Bălţată Românească" Tip Simmental (BR), en anerkendt raceforening for kvægracen "Bălțată Românească", som anfægtede det rumænske zootekniske agenturs afgørelser om at anerkende Genetica din Transilvania Cooperativă Agricolă (GT) som en ny raceforening og godkende GT's avlsprogram for den samme kvægrace i det samme geografiske område.
BR hævdede, at godkendelsen af GT-avlsprogrammet ville kompromittere BR's eksisterende program. Dette skyldtes især risikoen for opsplitning af avlspopulationen, hvilket ifølge en intern ekspertrapport kunne føre til øget indavl og reduceret genetisk fremskridt. BR mente, at dette stred mod formålet med EU-reglerne om bæredygtig dyreavl og beskyttelsen af racen.
De spørgsmål, som den forelæggende ret rejste, centrerede sig om to hovedaspekter af Forordning 2016/1012:
Domstolen afgjorde de præjudicielle spørgsmål og fastslog princippet om det frie valg for avlere og nødvendigheden af at fremme konkurrence på det zootekniske område, selvom dette indebærer sameksistensen af konkurrerende avlsprogrammer.
Domstolen fastslog, at kravene for anerkendelse af en ny raceforening er opfyldt, selvom ansøgeren baserer sin ansøgning på tilsagn fra avlere, der formelt stadig er registreret i et konkurrerende program:
Domstolen bekræftede, at sameksistensen af flere avlsprogrammer for den samme race og det samme formål er tilladt. Vedrørende beføjelsen til at afvise et nyt program udtalte Domstolen:

Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil fastsætte kriterier for, hvornår man må avle på kæledyr, og hvornår man ikke må. Det sker for at undgå genetiske sygdomme og særpræg hos hunde, der giver sundheds- og velfærdsproblemer.



Sagen omhandlede en kontraktuel tvist mellem sagsøger, Solvang Svineavl v/Ulrik Lundgaard (en uafhængig svineproducent), og sagsøgte, LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A. (L&F), vedrørende en aftale om eksklusiv levering af avlsdyr af en særlig genetisk linje (kaldet 'Solvang Plus'). Solvang Svineavl hævdede, at L&F havde misligholdt aftalen ved at sælge lignende genetisk materiale til andre producenter i strid med en indgået eksklusivitetsklausul. Desuden krævede Solvang Svineavl erstatning for tabt fortjeneste.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil styrke dyrevelfærden med en række strafskærpelser, herunder en fordobling af straffen ved grove overtrædelser af dyrevelfærdsloven og et strammere greb om retten til at holde dyr.
Solvang Svineavl anførte, at de i 2018 indgik en mundtlig, senere bekræftet skriftlig, aftale med L&F, hvorefter L&F fik eneret til at markedsføre og sælge Solvang Plus-avlsdyrene, men mod en garanti for eksklusivitet for Solvang Svineavl i et specifikt geografisk område. Solvang Svineavl gjorde gældende, at denne eksklusivitet udgjorde et væsentligt element i vederlaget.
L&F nedlagde påstand om frifindelse og bestred eksistensen af en bindende, ubetinget eksklusivaftale som hævdet af Solvang Svineavl. L&F anførte, at den skriftlige aftale indeholdt en standardklausul, der tillod L&F at foretage salg, hvis det var nødvendigt for at opretholde den samlede forsyningssikkerhed i branchen. L&F gjorde gældende:
"Aftalen indeholdt en præciserende standardklausul, der tillod L&F at fravige den ellers tilsigtede eksklusivitet i tilfælde af markedsmæssig nødvendighed, hvilket var tilfældet grundet svær mangel på certificeret avlsmateriale i regionen."
L&F fastholdt, at de havde handlet i god tro og i overensstemmelse med den indgåede aftale. Subsidiært gjorde L&F gældende, at Solvang Svineavl ikke havde dokumenteret et årsagssammenhæng mellem det påståede kontraktsbrud og det opgjorte tab.
| Part | Påstand | Beløb/Krav | Juridisk grundlag |
|---|---|---|---|
| Sagsøger | Erstatning | 1.800.000 DKK | Misligholdelse af kontrakt (Eksklusivitet) |
| Sagsøgte | Frifindelse | - | Standardklausul, manglende årsagssammenhæng |

Herbert Schaible anførte, at pligten til individuel identifikation, elektronisk identifikation og førelse af register va...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om nedsættelse af landb...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Hjemvisning af afgørelse om krydsoverensstemmelse for 2014 grundet mangelfuld begrundelse for støttenedsættelse